Mobil blogger fra Mobile World Congress
MWC, opdateret onsdag kl. 09:37: På søndag går det løs på Mobile World Congress i Barcelona, hvor årets hotteste mobiltelefoner og tjenester bliver lanceret. Følg med her på Mobils blog, hvor vi løbende vil delagtiggøre jer i de nye lanceringer, tendenser, hvad vi mener og tror - kort sagt, vores egne subjektive holdninger!
Onsdag d. 18. Kl. 09:37: Som tiden dog går her nede i Barcelona på messen, nu er det allerede onsdag, men vi har set meget hernede, og i ind til nu har det været en ganske fornøjelig messe. I går var vi blandt andet et smut forbi LG's stand for at lave web-tv og ville gerne lave noget på deres nye urmobiler. De var alle bag lås og slå, undtagen en, som vi fik fik lov at filme i brug, troede vi. Lige da vi skulle i gang kom der en højtstående og sambidt LG-mand og trak manden med uret væk, gav ham en stille skideballe og så var de væk. Sådan kan det jo gå...
I går fik vi så også lov til at prøve den nye Sony Ericsson Idou, selvom der nu ikke var meget at prøve. Det meste virkede ikke, kun et par funktioner i musikafspilleren og i billedalbum. Det så dog utrolig lækkert ud, inde i telefonen, men selve designet minder faktisk en del om den gamle LG Viewty! Men i hvert fald bliver det spændende at se, hvordan den kommer til at fungere i brug, når den kommer senere på året.
Mandag d. 16. kl. 17:11: Samsung gik helt amok i nye mobiltelefoner i dag og de spænder vidt, lige fra HD og OLED-skærm til DJ- og miljømobiler. Jeg synes egentligt, at Samsung stod for de mest interessante lanceringer i dag og det virker som om, at de lige for tiden giver den fuld gas for at nå ud til så mange som muligt.
Derimod skuffede Nokia en del med kedelige produkter, som altså ikke rydder forsider. De nye telefoner fra E-serien lever helt sikkert op til brugerstandarden fra telefoner som E66, men vi savner at se det helt unikke produkt, som verdens største mobilproducent altså bare skal vise frem på verdens største messe. Nå, måske det sker i morgen, det siger rygterne i hvert fald.
Mandag d. 16. kl. 13:17: Så blev det til to nye fra HTC i dag, ikke de mest opsigtsvækkende nye produkter, men Diamond 2 og Touch Pro 2 blev lanceret. Diamond 2 har nu fået 5-megapixelkamera, hvilket kan være rigeligt for de fleste, bare de andre kamerafunktioner også er med.
Designet er strammet op og skærmen blevet større på 3,2 tommer, men alligevel sidder vi med en lidt skuffende følelse, for umiddelbart er der ikke tale om noget epokegørende, bedømt ud fra specifikationerne. Måske den er bedre i brug, men det må tiden vise, når vi får den til test om et par måneder forhåbentlig.
Den samme følelse får vi med Touch Pro 2, der først og fremmest spiller på den nye feature Straight Talk. Den skulle gøre det meget lettere at kommunikere med ens venner og kolleger, så man automatisk ser alle sms'er og e-mails fra og til den kontakt, man har aktiveret. Det lyder og ser meget praktisk ud, ikke så sexet måske. Touch Pro 2 er dog primært til business-folk, og de synes formentlig bedre om Straight Talk end et 8-megapixelkamera. Modigt nok af HTC, at de satser på det mere kedelige og praktiske og ikke for alt i verden hopper med på for eksempel megapixel-ræset.
Uanset hvad, så mærker man i den grad, at HTC er blevet næsten allemandseje. Sidste år var der da stor efterspørgsel på HTC på messen, men i år til pressekonferencen nåede det nærmest latterlige højder. Sjovt nok så HTC's nordiske chef, Peter Frølund,svært godt tilfreds ud med den store interesse, der er omkring HTC.
Søndag d. 15. kl. 23:15: Så blev Mobile World Congress skudt i gang, og det altså dagen før den officielle åbning i morgen.
Vanen tro åbnede Sony Ericsson nemlig ballet dagen før og det det gjorde de uden de helt store overraskelser. Modeller som W995 og C903 har vi skrevet om tidligere, men en nyhed kom der dog og hvilken en! Den fik i den grad alle fremmødte til at gå hel agurk og det var nærmest som om, at noget helligt var på spil.
Sony Ericsson lancerede nemlig modellen Idou med 12-megapixelkamera og 3,5 tommer stor skærm. Meget mere blev ikke afsløret i aften, men spændende ser den i hvert fald ud! Den kommer først i andet halvår i 2009, og så krydser vi fingre for, at den ikke bliver lige så forsinket som X1.
Derudover blev en række andre telefoner vist frem, den ene har vi allerede prøvet, nemlig C510, og der er primært tale om en række midend-telefoner af den lidt mere kedelige slags der i hvert fald designmæssigt ikke var spændende - det var svært ikke at tænke på den gamle W810, da jeg så dem - men okay, hvorfor lave om på en vinderformular, i hvert fald salgsmæssigt.
I øvrigt skuffende, at Sony Ericsson ikke lancerede opfølgeren til til X1, men Sony Ericsson lovede at komme med nye smartphones i 2009, så vi må pænt vente til da.
Fredag d. 13. kl.14.00: Selvom jegved, at jeg kommer totalt bombet hjem på onsdag efter 4 hektiske dage på Mobile World Congress, hvor alle i branchen bare mener, at de har det vildeste, mest nyskabende og absolutte must have-produkt, som ingen kan leve uden og som alle bare skal vide noget om, så glæder jeg mig alligevel som var jeg seks år juleaftensdag. For Mobile World Congress er for spændende for os elskere af mobil elektronik, og det er fascinerende at se de nye produkter på messen.
Også selvom der kan gå op mod et år, inden de rammer butikkerne, som det jo skete med Sony Ericsson X1 - og Garmin nüvifone, der blev lanceret sidste år på messen, kan slet ikke købes end nu.
Sidste år var ntop nüvifone blandt de produkter, jeg glædede mig mest til at se, så det er skuffende, at den stadig ikke kan købes. Men nu skulle den være på trapperne, i hvert fald er vi blevet lovet at få den endelige version at se på messen i år. Trods forsinkelsen er den stadig blandt de modeller, jeg glæder mig mest til at få fingrene i.
Først og fremmest fordi jeg er spændt på at se dens GPS-løsning. Der er nemlig sket meget på GPS-fronten siden sidste år, så vi krydser fingre for, at tiden ikke er løbet fra den. Garmin forstod da i hvert fald at banke forventningerne op omkring -se eller gense indslaget om nüvifone fra sidste års messe her.
Jeg glæder mig også til at se, hvad der er kommet ud af Garmins samarbejde med Asus - den nye M20 ser i hvert fald meget spændende ud.
Det bliver naturligvis også hårrejsende spændende at se, hvad Nokia disker op med på touch-fronten. Et par af deres nye kommende touch-mobiler er netop blevet spottet på nettet og de tegner godt. Hvis de fortsætter den gode start, som 5800 XpressMusic gav dem, så får de for alvor markeret sig på det marked.
Derudover glæder vi os naturligvis også til at se, om Sony Ericsson virkelig præsenterer opfølgeren til X1, nemlig X2. Hvis de gør, så håber vi ikke, at den skal præges af lige så stor hemmelighedskræmmeri som X1, da det blev lanceret sidste år på messen. Det blev ærlig talt til en mindre farce, hvor kun medarbejdere fra Sony Ericsson måtte røre den og ikke mindst fortælle om dens fortræffeligheder - jeg mindes ikke, at jeg hverken før eller siden har lagt ører til så megen varm luft, som da en af Sony Ericssons medarbejdere fortalte om, hvor helt unik den var. Se eller gense indslaget med X1 fra sidste års messe her.
Endelig må vi heller ikke glemme Palm Pre, der (næsten da) har oplevet nærmest iPhone-lignende hype - bare den ikke skuffer, når vi endelig får fat i den, jeg tror det faktisk ikke, men den har godt nok meget at leve op til.
I 2008 løb Apple og iPhone med al opmæksomhed, når det gælder programmer og spil, specielt takket være Apples App Store. Alle de andre mobilproducenter har fået øjnene op for den guldgrube der er i at sælge programmer og spil direkte til telefonen via en meget brugervenlig mobilbutik. De seneste dage har vi hørt rygter om lignende tiltag fra Nokia, Samsung og Microsoft. Det bliver spændende at se, hvad de disker op med på messen.
Vi opdaterer efter bedste evne bloggen her løbende under messen, der slutter næste torsdag. Du skal være mere end velkommen til at dele dine betragtninger med os og alle de andre læsere her, så kom endelig med dine kommentarer og spørgsmål, hvis sådan nogle skulle melde sig.

(6 st)
(9 st)
(6 st)
(21 st)

Kommentarer
Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!