Ghettoblaster-mobilen går på nerverne
Der er ingen som mig, der sætter pris på udbredelsen af teknologi. Og det er fedt, når man kan se, at flere og flere bruger den nye teknologi. F.eks. er det altid en fornøjelse at se kameraer og MP3-afspillere bliver mere og mere efterspurgt i takt med at de blive bedre og bedre. Men først et spring tilbage i tiden.
I 80'erne var det højmoderne at slæbe rundt på meter brede og kilotunge ghettoblastere, der tonsede musik ud gennem monsterstore højttalere. Til glæde for de få, til gene for de fleste. Heldigvis gik det af mode op gennem 90'erne, men nu er fænomenet på vej tilbage.
Flere og flere mobiltelefoner kombineres nemlig med MP3-afspiller og indbyggede højttalere, og det skal naturligvis ikke gå stille for sig. Derfor skal jeg og andre bus- eller togpassagerer tvangsindlægges til at høre musik blive krænget ud i forvrængede versioner på mobiltelefonen. For skal musikken kunne høres blandt en gruppe på 4-5 personer i toget, så skal volumen op på max. Det ødelægger fuldstændig musikken, skal jeg hilse og sige for så gode er de indbyggede højttalere altså ikke. Det er hamrende irriterende at lægge ører til.
Derfor: Hvis du er en af dem, der bruger mobiltelefonen som ghettoblaster i toget eller bussen, så please, drop det, og brug headsettet i stedet for. Jeg ved godt, det ikke er lige så socialt sjovt at lytte til musik, uden at vennerne kan lytte med, men det skader ikke at tage lidt hensyn