Duellen mellem TDC og 3

Klassens frække dreng, 3, har længe siddet på musiktronen med deres 3Music, men nu har TDC pludselig skabt verdenssensations med deres nye musikbutik Play, hvor alt musik kan downloades gratis, bare man har et TDC-abonnement. Men er det nok til at sætte 3 på plads? Find svaret her!
200806-20-1137490070.tdc_1.jpg


TDC Play

Komme i gang
Har man et mobil- eller bredbåndsabonnement hos TDC er det ret enkelt at komme i gang med at suge musik fra Play. Man skal lige taste nogle oplysninger ind, så man får brugernavn og kodeord, og så er man flyvende. Men ønsker man både adgang til musikken fra mobil og pc, skal man have abonnement på begge dele hos TDC.

Brugervenlighed
Hele TDC's musikunivers på mobil og PC er umiddelbart sat overskueligt op med nogle gode farver: metalgrå og orange er de gennemgående farver. Det er let at få et overblik over mest populære numre. Desværre er det ikke muligt at søge i genre, så man skal vide ret præcist, hvad man er ude efter af musik, inden man skal købe. Det samme gør sig gældende på mobilen. Det er den skam, da det er nemmere at blive fristet, hvis man kan søge efter genre, og ikke bare må nøjes med præcis kunstnernavn.
200806-20-1137490070.tdc_5.jpg

På pc forsøger TDC sig lidt utraditionelt under fanen "Tema", hvor man kan finde musik i kategorier som 'Grill, guitar og græs på', 'Fredagsrock i tivoli' og 'Hyldest til Bob Dylan'. Det er dog et forsøg med temmelig begrænsede søgemuligheder, og på mobilen er der kun kunstner, album eller sang at søge på.

200806-20-1137490070.tdc_3.jpg


Downloader man musik til mobilen, kan man kun suge et nummer af gangen. Det er ærgerligt, at man ikke kan downloade et helt album af gangen - det går ellers hurtigt nok med en mobil med turbo-3G, 20-30 sekunder tager det at hente et nummer ned.

200806-20-1137490070.3_4.jpg


Udvalg
Vi søgte på en række vidt forskellige kunstnere fra vidt forskellige genrer, og der var stort set bid hver eneste gang. Selv den efterhånden lidt aldrende bessefar af en techno-raver, Sven Väth, var der et enkelt nummer med. Ifølge TDC skulle der være over en million sange at vælge i mellem på Play. Det kan vi ikke afgøre, men udvalget virker i hvert fald dækkende og omfattende, selvom det ikke er præget af at have hele bagkataloger liggende med bands, der har flere år på bagen.

Fleksibilitet
Man kan downloade sange og musikvideoer til både mobil eller pc alt det, man vil, og det er jo godt. Det er dog også nødvendigt, da man ikke kan overføre musik fra for eksempel pc til mobil, men faktisk heller ikke den anden vej. Det er heller ikke muligt at overføre musikken til en MP3-afspiller eller brænde over på CD, hvilket mange er sure over. Det er for at sikre, at man ikke bare downloader 5.000 sange gratis, og så smutter videre til en anden operatør. Skifter man operatør, skal man betale for at kunne tage musikken med sig. For at downloade musik til mobilen, skal man have mobilabonnement hos TDC, og ønsker man musik til pc'en, skal man ligeledes være bredbåndskunde hos TDC.
Musikken har formatet AAC/AAC+ (48 kbit/s) til mobiltelefoner og WMA (192 kbit/s), når man henter via computeren. Filerne er beskyttede licenser, så den kan kun afspilles, hvis man har hentet en licens - det kræver et TDC-abonnement. Opsiger man sit abonnement, kan man høre musikken på computeren i 30 dage. På telefonen kan man høre musiknumrene 100 gange, før der skal hentes ny licens. Det kan lyde irriterende, hvis man har 1.000 sange på mobilen, men i praksis er der nok langt i mellem, at man skal hente ny licens.

200806-20-1137490070.3_3.jpg


Priser
Det absolut hotteste ved TDC Play er, al musikken er gratis at downloade til mobilen, så længe man har et TDC-mobil-abonnement. Skal det også være gratis til pc, skal man være bredbåndskunde hos TDC. Det er en suveræn løsning og et tilbud, som er svært at matche.

Komme i gang 9
Brugervenlighed 7
Udvalg 8
Fleksibilitet 7
Priser 9
Total 40

200806-20-1137490070.3_2.jpg


3Music

Komme i gang
Når man først er kunde hos 3, er det lige til at gå i gang med at downloade og købe musik. Når man logger ind på computeren, skal man taste ens mobilnummer og kode ind, og så er det ellers bare med at finde den musik, man er ude efter, eller som man ikke vidste man var ude efter. Vi har dog ofte oplevet problemer med at komme ind i 3's musikbuitk på pc. På mobilen kører det hele derimod glat.

Brugervenlighed
3 benytter sig af lidt mere dæmpede farver til deres 3Musicstore: En kedelig hvid baggrund krydret med lidt lyseblå og sorte faner. Faktisk ikke helt så lækkert som hos TDC, men til gengæld giver 3 andre og mere brugervenlige fordele. For eksempel kan man på computeren lede efter bands efter genre, som for eksempel pop, rock, dance og danske tunes (der står 'danske tunes' - det er ikke bare noget, vi skriver for at virke smarte). Det fungerer bedre end hos TDC, og opvejer det noget kedelige design. Desværre har man ikke samme mulighed på mobilen., her kan man lige som hos TDC ikke søge musik efter genre, kun efter kunstner og titel. Dog har de for eksempel en kampagneliste med diverse musikere.

200806-20-1137490070.3_1.jpg


Man får også let et godt overblik over ens konto, og de sange man har downloadet, på pc - det er meget pædagogisk sat op. Til gengæld er det for ringe, at man ikke kan bruge andre internetbrowsere end Internet Explorer - den er nemlig mere ustabil end et korthus ude ved vadehavet, og det var mere undtagelsen end reglen at vi kunne downloade musik fra computeren på 3Musicstore. Det er irriterende, at meget står på svensk. Søger man for eksempel efter musik, får man et svar som det her "Låtar [ Fler än 100 träffar. Var god förfina din sökning". Vi har intet i mod svenskere, tværtimod, men come on, som man siger på godt dansk, gør nu lige en indsats for at det bliver gjort ordentligt.

200806-20-1137490070.3musik.jpg


3 skal dog have ros for at have en bedre musiksmag end TDC. Hvor de anbefaler musik som Bob Sinclair og Amy Winehouse, anbefaler TDC Britney Spears (og det gudhjælpemig med 'Oops, I did it agian…'!) og Infernal.

Udvalg
3 har et fornuftigt udvalg af musik, men bedømt ud fra antallet af sange, kan de ikke rigtig følge med TDC. Faktisk har de kun 500.000 sange i deres musikbutik, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er det ikke imponerende.



Til gengæld tilbyder de muligheden for at lytte til en række radiokanaler med musik - det foregår via streaming over 3G-netværket. Her er ti kanaler at vælge i mellem, for eksempel Hard Rock, Dance Hits og Britpop. Et godt alternativ, hvis man bare vil lytte til musik.

Fleksibilitet
Når man køber en sang, kan den downloades fem gange i alt til pc eller mobil. Det kaldes for dual download. Det er smart, hvis man skulle skifte computer eller mobil. Men gør man det ofte, kan det desværre alligevel blive en ret dyr fornøjelse. Derfor kommer man lidt hurtig i syv sind om, hvor vidt det er smart at købe et album til 80-90 kroner i elektronisk form, eller om man kun skal holde sig til at streame musikken. Alternativt kan man let finde fysiske cd'er til samme priser på nettet, og det endda leveret lige til døren.



3 bruger samme formater som TDC, så til pc gælder WMA (192 kbit/s) og til mobil gælder AAC/AAC+ (48 kbit/s).

Priser
Sidst vi testede 3's og TDC's priser på musik, vandt 3 en klar sejr, da man ikke skulle betale for datatrafikken, som hos TDC var på 4 kroner. Men nu er det 3, der har den klart dyreste musikbutik, da det stadigvæk koster 8 kroner per sang, man køber og downloader. Sammenlignet med TDC's gratispriser er det et voldsomt slag lige i fjæset på 3. Men har man musikpakken eller Guldpakken, så kan man streame musikken kvit og frit, og samtidig slipper man for at musikken fylder op i mobilens hukommelse. Bare man er indenfor almindelig 3G-dækning kan man streame musik i fin kvalitet, men 3 kan alligevel ikke helt måle sig med TDC på det felt.

Komme i gang 9
Brugervenlighed 7
Udvalg 7
Fleksibilitet 7
Priser 7
Total 37

Vinder
TDC Play vinder en forholdsvis sikker sejr over 3MusicStore. TDC Play har et større udvalg af sange, og så er det gratis at hente musikken ned på mobiltelefonen, når man vel og mærke har et mobilabonnement hos TDC. Man skal dog også have et bredbåndsabonnement for at hente musikken ned til pc, så man skal lægge hele ens online-liv i hænderne på TDC.
Siden vi sidst testede 3's musikbutik, er der tilsyneladende ikke sket det helt store på den front hos 3. Der er dog kommet flere sange til, og det er godt at man kan streame sangene gratis, hvis man ikke vil betale. Ønsker man at downloade sange, hvis man skal et sted hen uden 3G-dækning eller skal til i udlandet, hvor det kan blive enormt dyrt at streame musikken, så koster det otte kroner per sang, så her kan 3 ikke matche TDC' priser. Derfor: TDC Play er en bedre musikbutik end 3Music.
Del

Duellen

200811-07-1133530907.smartphone_forside.jpg Back to work
Tynde og stilfulde arbejds-smartphones har været på mode et stykke tid, men det er først inden for det sidste år, at de er blevet udrustet med 3G og gode funktioner til både arbejde og underholdning. Vi smider denne gang E71 fra smartphone-giganten Nokia i ringen med iPaq 914 fra smartphone-miniputten HP. 07/11, 13:55
200809-15-0937210993.N96_iPhone_puff.jpg iPhone 3G kæmper mod Nokia N96
På trods af to vidt forskellige størrelser, formater og produkter, er det svært ikke at køre to så store giganter op mod hinanden. Det er lidt som den tilbagevendende og essentielle kamp mellem Batman og Superman. 15/09, 12:03
200809-09-1338290690.puff_super.jpg Nokia N96 mod Touch Diamond
Supermobilerne er kommet for at redde en skrantende udvikling, men kun én kan findes som vinder. Det første slag står mellem Nokia N96 mod HTC Touch Diamond - et slag der i den grad slår gnister. 09/09, 15:54
200806-20-1137490070.musikbutik_puf.jpg Duellen mellem TDC og 3
Klassens frække dreng, 3, har længe siddet på musiktronen med deres 3Music, men nu har TDC pludselig skabt verdenssensations med deres nye musikbutik Play, hvor alt musik kan downloades gratis, bare man har et TDC-abonnement. Men er det nok til at sætte 3 på plads? Find svaret her! 22/06, 11:30
200802-25-0925340723.Apple_nokia_duel.jpg Underholdningsmaskinerne
Duellanterne er langt fra ens. iPod Touch er først og fremmest en medieafspiller, men også på grænsen til at være en lommecomputer. Med indbygget GPS og støtte for videosamtale og chat er Nokia N810 mere end bare en surfer. 25/02, 12:22
200712-11-1504370840.Zoom_forside.jpg Kamera-clash: N82 vs. G800
Efter vi har fået Samsung G800 ind på redaktionen, har vi hængt os i de små petitesser. Vi vil gerne se, hvor meget en optisk zoom egentlig gør for det mobile kamera. Se alle billederne her! 12/12, 11:00
200711-09-1139170187.puff.jpg Musikduel i 3G
Sony Ericsson har etableret sig som førende, når det gælder musikmobiler brandet med Walkman-mærkatet. Kvalitet eller tom markedsføring? Vi sætter Sony Ericssons nye 3G-walkman op mod Nokias konkurrent, 5700, i duel om musikken. 09/11, 15:21
200710-23-1418560363.GPS_fight.jpg Gamin Mobile 10 vs. Wayfinder Navigator 7
Garmin Mobile 10, en ny smart Bluetooth-GPS til smartphones, duellerer med Wayfinder Navigator 7, GPS-systemet til telefoner, der er knap så smarte. 23/10, 16:45
200705-23-1150550717.beggesammen.jpg Sportmobilernes kamp
Sommeren er godt i gang, og så skal løbeskoene naturligvis snøres, så man kan komme i form inden strandturene. Men samtidig vil det hjælpe med lidt hjælp til træningen, så derfor har vi kigget nærmere på to mobiltelefoner designet til sportstræning. Men hvilken af de to duellanter Sony Ericsson W710 og Nokia 5500 Sport er du mest mobil med? 25/05, 11:01
200705-15-0912020640.kamera.jpg Opdateringsduel: Nokia 93 vs. N93i
Nokia har sendt den nye N93i på gaden, som afløser for sidste års model N93. Kan det betale sig at opdatere til den nye model, eller klarer den første sig lige godt? Vi sætter de to næsten ens modeller stævne. 15/05, 12:44
200705-09-1440520810.sidemodside.jpg Kameramobil vs. musikmobil
VK Mobile 2200 har et suverænt kamera, mens Sony Ericsson W880 brillerer som musikafspiller. Men hvordan er kameramobilens musikafspiller, og musikmobilens kamera? Vi smider de to udseendemæssigt rimelig ens telefoner i ringen. Vi advarer på forhånd - resultatet er blodigt! 09/05, 17:10
200701-26-1306390403.kimmie-Designertlfduel.jpg Duellen: LG Chocolate Platinum vs Motorola RiZR
Mobil.nu trækker i det fine tøj, og kigger på design. Den stilede LG Chocolate stiller op mod Motorolas metalliske RiZR. 27/01, 09:53
200701-18-1157370857.duelbillede.jpg Duellen: Nokia N73 vs Sony Ericsson K800
Velkommen til den første duel her på Mobil.nu. Denne gang byder vi velkommen til de to kamera-mobil kombattanter K800 fra svensk/janpanske Sony Ericsson og N73 fra finske Nokia. 20/01, 09:01

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev