MS Office til iPad på vej?
Microsoft rygtes at være tæt på at have en udgave af deres MS Office kontorpakke klar til iPad.
If you can't beat the, join them. Apples succes med iPad er ikke gået ubemærket hen over Microsoft. Og selv om firmaet helst så, at hele verden købte tablet-computere med deres eget styresystem om bord, vil man ikke lade rivalisering ødelægge chancen for en god handel.
Der er solgt et tocfret millionantal af iPads (25 millioner helt tilbage i juli i år), og dem vil Microsoft ikke gå glip af chancen for at forsyne med kontorpakker. I følge websitet The Daily er Microsoft tæt på at have en iPad-version af MS Office klar. Nyheden er baseret på anonyme kilder, men virker økonomisk rimelig.
Microsoft Office er verdens mest populære kontorpakke, og den har lige siden begyndelsen været at finde på flere platforme. Faktisk kom Microsoft Word til Macintosh flere år, før den dukkede op på Windows-platformen (da Mac OS så dagens lys før Windows).
Efter Windows selv er MS Office Microsofts næstbedste pengemaskine, med en anslået indtjening på over 80 milliarder kroner i 2011. Men størsteparten af pengene kommer fra Windows-udgaverne. At udvide marledet vil være med til at sikre indtjeningen yderligere for Micorosoft.
Det bliver noget billigere at bruge verdens største kontorpakke på iPad, end vi er vant til på pc'en. Det forventes, at pakken vil komme til at koste en halvtredser.
MS Office findes i dag i en bærbar udgave til Microsoft Windows Phone, kaldet Office 365.
Kilde: The Daily




