Ulovlig eller ej:

Grooveshark-sagen:"Man siger jo ikke til DSB, de ikke må køre med fodboldbøller"

TDC, Telia og Telenor vil også spærre for Grooveshark, hvis det bliver den endelige dom i sagen mod 3. Men det frie internet skal diskuteres fra politisk side, lyder det.

Fogedretten på Frederiksberg gav RettighedsAlliancen medhold i, at den kontroversielle streaming-tjeneste Grooveshark krænker musikernes ophavsrettigheder, og at 3 som internetudbyder er medvirkende til, at deres kunder får adgang til ulovligt indhold.

 

Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, mener, at der er et principielt problem i, at vi i Danmark blokerer flere og flere hjemmesider og kalder det direkte for censur:
"Vi er inde på en glidebane, når vi i stedet sætter hegn op på internettet på den måde. Det er farligt, og der er helt klart tale om censur," lyder det fra Stine Brix.

 

3 har fire uger til at kærre afgørelsen, men ender retssagen med, at 3 tvinges til at lukke for adgang til Grooveshark, så vil de andre danske operatører følge trop.

 

”Nu er den i 3’s hænder og så følger vi det, de gør og den endelige kendelse. Det er praksis”, lyder det fra Nicohlai Pfeiffer, juridisk direktør hos Telenor.

 

Lasse Andersen, advokat hos Telia, forklarer, at falder der en klar kendelse i dommen om, at 3 skal spærre for adgang til Grooveshark, så får de formentlig også en henvendelse fra Rettighedsalliacen, og så vil Telia også spærre for adgangen til Grooveshark.

 

Fra politisk side diskuteres det stadig, om brevmodellen skal tages i brug, hvor operatørerne skal overvåge deres kunder og kontakte dem, hvis de benytter sig af ulovlig indhold på nettet. Men det er Telias holdning, at det ikke er operatørernes opgave at overvåge deres kunders gøren og laden på nettet: ”Man siger jo heller ikke til DSB, at de ikke må køre fodboldbøller til fodboldkamp. Det er ikke vores ansvar, hvad kunderne gør”.

 

Lasse Andersen mener, at det er vigtigt at vi får diskuteret på politisk niveau, om vi vil sætte spærringer for det frie internet og læner sig op af holdningen hos Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix.

 

TDC har lige som Telia det principielle synspunkt, at de ikke skal overvåge og vurdere, om indhold er lovlig eller ej, det er derimod myndighedernes ansvar, forklarer Heidi Heltborg Juul, advokat og afdelingschef i TDC. TDC vil derfor følge den endelige dom i sagen:

 

"Når afgørelsen om, at 3 skal spærre for Grooveshark er endelig og vi får en henvendelse fra RettighedsAlliancen, så vil vi også blokere for Grooveshark", understreger hun.

tyv e-mærket misbruges: Sådan undgår du at blive snydt ved nethandel
16/05, 14:29 Antallet af udenlandske svindlere, der misbruger e-mærket, den danske mærkningsordning for sikk..
have Guide: Bliv Søren Ryge med den rigtige app
16/05, 12:53 Guide: Alting springer ud i haven! Men hvad er det, der springer ud? Og hvor meget vand skal de..
Firefox Sådan er den nye Firefox til Android
16/05, 10:13 Mozilla er klar med en ny beta-version af Firefox-browseren til Android. Blandt nyhederne finde..
iphone Apple stopper salg af HTC-telefoner i USA
16/05, 09:24 Apple har fået den amerikanske told til at stoppe for importen af iPhone-konkurrenterne HTC One..
Nexus Google måske på vej med 5 Nexus-enheder
16/05, 06:58 Hele fem nye Nexus-enheder fra forskellige producenter kan se dagens lys, når Google løfter slø..
mobil pung Video: Reportage om fremtidens mobile tegnebog
15/05, 14:33 Hvor langt væk er vi fra en pengeløs verden? Og hvordan vil denne mobile tegnebog fungere i pra..