Apple tjener 785 millioner kroner om året på App Store

Når en udvikler tilføjer et program til Apples App Store, får udvikleren 70 procent af indtægterne. Resten ryger i Apples lommer. En analytiker fra firmaet Sanford C. Bernstein anslår at denne rest svarer til omkring 785 millioner kroner om året.
Apple har tidligere oplyst at der findes over 50.000 programmer og spil til iPhone og iPod Touch i deres programbutik, App Store. Ikke alene er det markedets største programbutik til mobile enheder, det er formentlig også den programbutik med størst omsætning.

Næsten 800 millioner kroner om året
Der findes mange gratisprogrammer i denne bunke af programmer, men der findes også en god sjat kommercielle programmer. For hvert kommercielt program, der sælges til en bruger, får Apple tre tiendedele af kagen. Hos firmaet Sanford C. Bernstein har en analytiker regnet sig frem til at denne del af kagen modsvarer omkring 785 millioner kroner om året. Dette er ydermere en indtægt, som forventes at stige med tiden.

Det smarte for Apple ved denne type handel er, at man hos elektronikgiganten har minimale udgifter ved at holde butikken kørende. Der skal naturligvis betales til forskning og udvikling, vedligeholdelse samt ansatte, der kan validere programmer, men derudover er der i høj grad tale om en mindre guldgrube for Apple. De største udgifter holdes hos tredjepartsudviklerne, der bruger et utal af timer på at udvikle programmer til programbutikken.

Kommenter denne artikel


Kommentarer

Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!

Nye kommentarer
Indslag fra Mobil-TV
Seneste test
samsung s5620 monte Samsung S5620 Monte test
Samsung S5620 Monte er en touch-skærmmobil med mange funktioner per krone og gram.
200912-14-1132000923.wide-pic_hazel.jpg Sony Ericsson Hazel test
Man behøver ikke være miljøengageret for at synes om, at Sony Ericsson Hazel er en god mobil til en fornuftig pris.
garmin Garmin Nüvi 3790T test
Garmin Nüvi 3790T er intet mindre end genial. Samtidig er der tale om den smukkeste GPS til dato. Modellen sætter standarden for, hvordan GPS’er skal ..
Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 39150323
Adresse: Carl Jacobsens Vej 16, 2500 Valby

Mediaproviders andre sider

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevstilmelding

Modtag daglige opdateringer med nyheder fra denne side i din indbox. Indtast din mail adresse forneden.

Vælg hvilken version du vil have nyhedsbrevet i. Dette kan senere ændres nederst i mailen ved at klikke på "skift version"