Dag 8: Total kontrol på mobilen

En af de smarte ting ved smartphones er den direkte adgang til filsystemet. Med programmet Total Commander har du god mulighed for selv at holde styr på dine filer. Med programmet Soft Keys kan du desuden også ændre på din Windows-mobils knapper.
200808-19-0249110953.8bsoftkeys_s.jpg
200808-19-0249110953.8atotalcommander2_s.jpg
200808-19-0249110953.8atotalcommander1_s.jpg
Total Commander

Som med Windows til pc'en hører der også et program til håndtering af filer med til Windows Mobile. Hvis man er en lidt mere avanceret bruger, kan man dog godt komme ud for, at dets funktioner ikke helt rækker. Og her kommer programmet Total Commander så ind i billedet.

Total Commander er som sagt et program til håndtering af filer. Man kan gøre alle de sædvanlige ting som kopiere, klippe, omdøbe, slette og søge efter filer. Desuden er der også indbygget en FTP-klient og et program til at redigere i mobilens registreringsdatabase.

Total Commander henvender sig nok mest til den mere hardcore Windows Mobile-bruger, der gerne vil have fuldt udbytte af samtlige af mobilens funktioner.

Programmet er gratis og kan hentes på nedenstående link.

Karakter: 8 ud af 10

Positivt:
+ Mange funktioner

Negativt:
- Ikke nemt at styre med fingrene


Soft Keys

De to såkaldte soft keys, der sidder nederst på skærmen på alle mobiler med Windows Mobile Professional, er som regel knyttet til bestemte programmer. For de fleste modellers vedkommende er det genveje til henholdsvis Kontakter og Kalender. Med det lille program Soft Key, kan man dog nemt lave om på dette.

Det lille program skal blot lægges ind i Windows-mappen på ens mobil. Herefter kan man starte det fra System under Indstillinger. I programmet kan man herefter selv vælge, hvilke programmer de to knapper skal virke som genveje til.

Det skal lige bemærkes, at det ikke har været muligt at prøve programmet på Touch Diamond, som har skiftende funktioner til de to knapper, hvorfor programmet måske ikke virker, som det skal, på denne mobil.

Soft Keys henvender sig til stort set alle andre end forretningsfolk, der måske ikke lige bruger kalenderen så meget, men hellere vil have let adgang til for eksempel musikafspilleren.

Programmet er gratis, og det kan hentes ved at følge linket herunder.

Karakter: 7 ud af 10

Positivt:
+ Nemt og brugbart

Negativt:
- Ingen navngivning af knapperne

Kommenter denne artikel


Kommentarer

Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!

Nye kommentarer
Indslag fra Mobil-TV
Seneste test
samsung s5620 monte Samsung S5620 Monte test
Samsung S5620 Monte er en touch-skærmmobil med mange funktioner per krone og gram.
200912-14-1132000923.wide-pic_hazel.jpg Sony Ericsson Hazel test
Man behøver ikke være miljøengageret for at synes om, at Sony Ericsson Hazel er en god mobil til en fornuftig pris.
garmin Garmin Nüvi 3790T test
Garmin Nüvi 3790T er intet mindre end genial. Samtidig er der tale om den smukkeste GPS til dato. Modellen sætter standarden for, hvordan GPS’er skal ..
Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 39150323
Adresse: Carl Jacobsens Vej 16, 2500 Valby

Mediaproviders andre sider

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevstilmelding

Modtag daglige opdateringer med nyheder fra denne side i din indbox. Indtast din mail adresse forneden.

Vælg hvilken version du vil have nyhedsbrevet i. Dette kan senere ændres nederst i mailen ved at klikke på "skift version"