Nu bliver det let at lave Android-programmer
Google lancerede tidligere på måneden deres App Inventor-site, hvor man let og visuelt kan lave programmer til Android. Nu åbner man langsomt op for sitet med invitationer til de første udviklere.
Da Google for nogle uger siden præsenterede App Inventor, var det endnu ikke muligt at bruge tjenesten. Man kunne derimod skrive sig op på en venteliste og få besked, når sitet blev tilgængeligt. Det er det imidlertid blevet og de første invitationer er begyndt at rulle ud til udviklere verden over.
App Inventor er baseret på et simpelt hiv-og-træk koncept, hvor man kan forbinde forskellige funktioner i systemet ved at sætte en form for byggeklodser sammen. På den måde skulle det være let at bygge forholdsvist avancerede programmer på en let og tilgængelig måde.
Vi forventer at Google vil sende invitationer ud til flere udviklere i løbet af det næste stykke tid. App Inventor er et program, der skal hentes ned til din computer og efterfølgende køres derfra.
På Googles hjemmeside findes der flere eksempler på programmer, der er lavet med App Inventor. Programmer, du selv laver med programmet, kan du efterfølgende installere og køre på din Android-mobil.
Du kan læse meget mere om App Inventor og se diverse demonstrationer på http://appinventor.googlelabs.com/about/.



(6 st)
(6 st)
(9 st)
(21 st)






Kommentarer
6 kommentarer
Er stadig igang med at lære og bruge programmet, men det virker meget nemt og ligetil.
Jeg (og mange andre) er kommet så langt at vi uden held har forsøgt at finde "Block Editoren" med mobilen. :-(
Man skal lige vide at selv den mindste applikation fylder over 1MB!
Men det er nemt og smart.
Indtil google får åbnet op for direkte køb så findes der en del alternative metoder til at købe apps. Det er derfor ikke et problem at købe software.Har selv købt 3 stk til min Android