Skype-stifter: "Vi havde ingen anelse om, hvordan det ville gå"

Skype afholdt i går en stor pressekonference i Estlands hovedstad, Tallinn - det var her Skype-eventyret begyndte tilbage i 2002. Som nogle nok ved, så spillede Danmark og Sverige også en rolle i eventyret. Den grundlæggende teknik bag Skype var faktisk allerede udviklet på det tidspunkt, men den var kun tænkt til brug for andre IT-udviklere, forklarer Niklas Zennström, den ene af ophavsmændene til Skype:
- Det var egentlig mærkeligt, at ingen havde tænkt på at lade andre bruge teknikken også. Vi tog det selv i brug, fordi vi ville spare penge, når vi skulle ringe mellem København, Stockholm og Tallinn, da vi havde et lille hold her i Tallinn, forklarer Zennström. Den anden del af "vi" er naturligvis danske Janus Friis.

Da Zennström får spørgsmålet, om han havde regnet med, at Skype ville blive så udbredt, som det er blevet, lyder svaret:
- Jeg havde ingen anelse om, hvordan det ville gå! Pludselig bredte det sig bare over grænserne: Estland, Sverige, Danmark, og så pludselig var vi i Brasilien, fortæller Zennström.

Han undskylder sig dog med, at det er svært at forudsige, hvad det næste store bliver inden for IT- og telebranchen:
- Ingen vidste, hvad de skulle stille op med SMS i begyndelsen. Der var heller ingen analyser, der forudsagde f.eks. Youtube og Myspace.

De rigtige mænd bag Skype
Mange tror, at Janus Friis og Niklas Zennström har udviklet Skype-teknologien, men sådan hænger det ikke sammen. De fik ideen til Skype og har sat målene, men de er ikke "professionelle programmører", som de rigtige ophavsmænd bag teknologien, Ahti Heinla og Jaan Tallinn, selv fortæller på pressemødet. Men heller ikke de havde forudset Skypes udbredelse:
- Det ville være let at sige, at vi vidste, at det ville blive så stort, men vi forventede det overhovedet ikke, fortæller Heinla.

Teknikken bag Skype svarer til den teknik, der blev brugt til en af de første fildelingstjenester, Kazaa. Det var også de samme udviklere, der stod bag, og det var en sund erfaring, fortæller Heinla og Tallinn, da de vidste, hvad de gik i gang med.

Men hverken Skype eller Kazaa var de første af deres art. Det har bare været en fordel at lukrere på andres værk, vurderer Heinla:
- De første laver altid fejl, mens nummer to forbedrer tjenesterne.