Slank dig med mobilen

"Spis dig slank", "snyd dig slank", "elsk dig slank" og nu også "mobil dig slank". Nyt mobilprogram giver personlig rådgivning om sundhed, kost- og motionsbehov.
"Spis dig slank", "Løb dig slank", "Snyd dig slank", "Tænk dig slank" og klassiskeren "Elsk dig slank". Nu ser det ud til, at vi også snart kan tilføje "Mobil dig slank". I hvert fald er det meningen, det nye mobilprogram Helse Mobile Fitness, som er udviklet af blandt andet Københavns Universitet og sundhedsmagasinet Helse, skal hjælpe dets brugere med at tilrettelægge kost- og motionsplaner, der passer til deres individuelle behov.

Og har man brug for yderligere hjælp, sidder der en diætist klar til at besvare spørgsmål og komme med yderligere rådgivning om livsstilsændringer.

Programmet fungerer ved, at brugerne først indtaster nogle grundlæggende oplysninger om fysik og ambitioner. Derefter skal man løbende opdatere programmet ved at indtaste, hvad man spiser, dyrker af motion og så videre. På baggrund af de oplysninger kan programmet så vurdere dine øjeblikkelige kost- og motionsbehov i forhold til de mål du har sat dig.

200903-27-1144520000.mobilefittness_stort.jpg


Programmet giver dig desuden forslag til træningsprogrammer og opskrifter på sunde måltider, ligesom det løbende sender dig opmuntrende SMS-beskeder for at hjælpe dig med at holde dampen oppe.
- Det er enestående, fordi det i sammenligning med alle andre slankeprogrammer på internettet er mobilt. Du har det simpelthen med dig hele tiden, så du også kan sidde på jobbet og indtaste dit frokostmåltid. Og så er der en målrettet dialog, der er tilpasset din situation. Der sidder faktisk også en levende diætist i den anden ende, som du kan spørge til råds. Det er jo meningen, at livsstilsændringen skal foregå i brugerens øjenhøjde og hverdag, så man tager fat der, hvor den usunde livsstil opstår, siger Annette Vedelspang, der er klinisk diætist i Mobile Fitness.

Det hele foregår som sagt i et samarbejde mellem blandt andet Københavns Universitet, Forskerparken CAT og sundhedsmagasinet Helse og har blandt andet de to tidligere fodboldstjerner Brian Laudrup og Lars Høgh som ambassadører. Du kan læse mere om Helse Mobile Fitness her.

Kommenter denne artikel


Kommentarer

Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!

Nye kommentarer
Indslag fra Mobil-TV
Seneste test
samsung s5620 monte Samsung S5620 Monte test
Samsung S5620 Monte er en touch-skærmmobil med mange funktioner per krone og gram.
200912-14-1132000923.wide-pic_hazel.jpg Sony Ericsson Hazel test
Man behøver ikke være miljøengageret for at synes om, at Sony Ericsson Hazel er en god mobil til en fornuftig pris.
garmin Garmin Nüvi 3790T test
Garmin Nüvi 3790T er intet mindre end genial. Samtidig er der tale om den smukkeste GPS til dato. Modellen sætter standarden for, hvordan GPS’er skal ..
Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 39150323
Adresse: Carl Jacobsens Vej 16, 2500 Valby

Mediaproviders andre sider

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevstilmelding

Modtag daglige opdateringer med nyheder fra denne side i din indbox. Indtast din mail adresse forneden.

Vælg hvilken version du vil have nyhedsbrevet i. Dette kan senere ændres nederst i mailen ved at klikke på "skift version"