Snart kan bilen selv ringe efter hjælp

Fra september 2010 skal alle nye personbiler udstyres med et automatisk system, eCall, der selv ringer til alarmcentralen efter en ulykke og sender en sms.
EU-Kommissionen har indgået en aftale med bilindustrien om at indbygge det automatiske nødopkalds-system eCall i alle fabriksnye personbiler fra september 2010. Systemet er forbundet med bilens airbag og reagerer i det øjeblik, airbaggen bliver udløst. I samme øjeblik foretager systemet et opkald til alarmcentralen over mobilnettet og overfører data om bilens position, så redningsmandskabet hurtigt kan komme frem til ulykkesstedet.

Det automatiske system skal redde menneskeliv ved at reducere den tid der går inden redningsfolkene kan være fremme, især i de tilfælde, hvor ulykken er sket på et øde sted og de tilskadekomne ikke selv er i stand til at ringe efter hjælp.

Det kræver dog, at der er mobildækning på ulykkesstedet, og systemet skal samtidig være så robust, at det ikke selv bliver beskadiget eller ødelagt under ulykken.

Ifølge EU-Kommissionen skulle systemet være i stand til at redde op mod 2.500 menneskeliv om året. Der er mere end 40.000 dødsfald hvert år som følge af trafikulykker i EU. Det koster angiveligt mindre end 100 euro eller 750 kroner at indbygge systemet i en bil.

I Østrig blev eCall sidste år testet i et pilotprojekt, hvor systemet både foretog et nødopkald og samtidig sendte en sms-besked til alarmcentralen.

Kommenter denne artikel


Kommentarer

Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!

Nye kommentarer
Indslag fra Mobil-TV
Seneste test
samsung s5620 monte Samsung S5620 Monte test
Samsung S5620 Monte er en touch-skærmmobil med mange funktioner per krone og gram.
200912-14-1132000923.wide-pic_hazel.jpg Sony Ericsson Hazel test
Man behøver ikke være miljøengageret for at synes om, at Sony Ericsson Hazel er en god mobil til en fornuftig pris.
garmin Garmin Nüvi 3790T test
Garmin Nüvi 3790T er intet mindre end genial. Samtidig er der tale om den smukkeste GPS til dato. Modellen sætter standarden for, hvordan GPS’er skal ..
Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 39150323
Adresse: Carl Jacobsens Vej 16, 2500 Valby

Mediaproviders andre sider

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevstilmelding

Modtag daglige opdateringer med nyheder fra denne side i din indbox. Indtast din mail adresse forneden.

Vælg hvilken version du vil have nyhedsbrevet i. Dette kan senere ændres nederst i mailen ved at klikke på "skift version"