Sony Ericssons nye musikbutik er 100 procent DRM-fri

Sony Ericssons lukker op for godteposen på mandag, når de søsætter deres nye indholdsportal Play Now Arena. Danmark bliver blandt de allerførste lande, der på mandag får adgang til Play Now Arena med over 1 million sange, der alle er 100 procent DRM-fri.
200808-22-0837090930.wide-pic_s.jpg
De nordiske lande bliver de første i verden, der får lov at afprøve Sony Ericssons nye indholdsportal Play Now Arena. Det sker på mandag, og fra dag ét vil det være muligt at vælge mellem over en million sange til køb og download til pc og mobil, mens der vil være mere end 250 spil til hver eneste kompatible mobiltelefon plus tusindvis af ringetoner. Sony Ericsson oplyser dog, at de er så godt som klar med endnu godt 4 millioner sange, som løbende bliver tilgængelige til køb og download.

Sangene til mobilen vil være i ACC+-formatet og fylde mellem 1-1,5 MB, mens de til pc vil være langt større, da de er på 320 Kbps. Sange downloadet direkte til mobilen koster 10 kroner, mens en sang downloadet til pc koster 8 kroner. Prisen til pc inkluderer ikke nødvendigvis gratis datatrafik - det afhænger af den enkelte operatør, oplyser Sony Ericsson.

Prissætningsmæssigt er der altså intet opsigtsvækkende med Sony Ericssons nye tjeneste. Derimod er det interessant, at alle sange er 100 procent DRM-fri - det vil sige, at der ikke er kopieringsbeskyttelse på sangene. Derfor er det muligt at sende og dele den købte musik med alle dem, du ønsker.
- Det er først gang, der kommer legale DRM-fri sange i Norden. Alle musikselskaber undtagen Universal er med, fortæller Martin Blomkvist, Sony Ericssons indholdschef, til Mobil.
- Sangene kan sendes alt det, man vil, så det er frihed under ansvar, forklarer Blomkvist videre.

Musikselskaberne har ind til nu forsvaret DRM-kodet musik med næb og klør for at sikre ophavsretten til sangene, men nu sker der altså et markant holdningsskift. Blomkvist forklarer det med, at Sony Ericsson har været gode til at forhandle, men der er også en anden årsag:
- CD-salget falder radikalt, så det er bedre med denne løsning. Det gælder om at være taktisk, og vi ønsker ikke at binde og begrænse brugernes muligheder. Vi har vist, at Sony Ericsson kan sælge musik, forklarer Martin Blomkvist.

Play Now Arena åbner som sagt på mandag i Danmark, men vi har prøvet tjenesten, og du kan læse vores indtryk af den senere i dag.

Kommenter denne artikel


Kommentarer

Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!

Nye kommentarer
Indslag fra Mobil-TV
Seneste test
Nokia C5 Nokia C5 test
Det faktum, at Nokia C5 er fyldt med apps fra starten, kan ikke skjule, at innovationerne længe er udeblevet.
Nokia 6700 Slide Nokia 6700 Slide test
Nokia 6700 Slide har lidt for lille skærm til at passe i E-serien, men kvalitetsfornemmelsen og de fleste praktiske funktioner er på plads.
Samsung M5650 Samsung M5650 test
Touch-skærm er ikke længere nok for at en mobil skal være moderne, hvilket Samsung måske ikke helt har forstået.

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 39150323
Adresse: Carl Jacobsens Vej 16, 2500 Valby

Mediaproviders andre sider

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevstilmelding

Modtag daglige opdateringer med nyheder fra denne side i din indbox. Indtast din mail adresse forneden.

Vælg hvilken version du vil have nyhedsbrevet i. Dette kan senere ændres nederst i mailen ved at klikke på "skift version"