TDC har stadig pligten

TDC skal fortsat være garant for telefoni og internet til alle danskere, men administrationen af nummeroplysningen kan være på vej i hænderne på konkurrenterne hos Eniro.
Når du ringer 118, så har det indtil nu været TDC's personale, der har taget telefonen. Men det bliver det måske ikke i fremtiden.

IT- og Telestyrelsen har nemlig modtaget en interesse-erklæring fra Eniro, der gerne vil byde ind på opgaven. Derfor skal de to firmaer nu indsende regulære tilbud, så der kan findes en endelig leverandør inden næste forår.

Det er udbuddet om den såkaldte forsyningspligt, der er i gang. Indledningsvis har telestyrelsen efterspurgt interesseerklæringer fra andre selskaber end TDC.

TDC har nemlig varetaget pligten siden 1997. For at sikre at andre selskaber har mulighed for at byde ind på opgaven er udbuddet splittet op i fire mindre dele - fire såkaldte pakker.

IT- og Telestyrelsen oplyser i dag, at TDC fortsat skal have forsyningspligten på basale taletelefonitjenester, ISDN-tjenester og handicaptjenester (pakke 1) og faste kredsløb (pakke 2), da der ikke har været andre interesserede.

Pakke 3 dækker over en nummeroplysningstjeneste. Det er denne pakke, som Eniro håber at overtage. Administrerende direktør Henrik Dyring oplyser, at man ikke skal forvente banebrydende nyskabelser, hvis Eniro kommer bag roret.

- Jeg sidder med det billede, at nummeroplysningen fungerer fint i dag. Vi vil selvfølgelig komme med nogle produkttilføjelser. Vi driver jo også nummeroplysninger i Sverige, Norge og Finland og vil drage nytte af vores erfaringer derfra, men det bliver ikke en revolutionerende tjeneste, man ville komme til at se,«siger Henrik Dyring.

Ifølge telestyrelsen har der ikke været nogen interessetilkendegivelser vedrørende pakke 4 (radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester). Styrelsen vil nu selv udpege en aktør, der kan leve op til minimumskravene.

Kommenter denne artikel


Kommentarer

Der er endnu ikke nogle der har kommenteret denne artikel, så du kan være den første!

Nye kommentarer
Indslag fra Mobil-TV
Seneste test
Nokia C5 Nokia C5 test
Det faktum, at Nokia C5 er fyldt med apps fra starten, kan ikke skjule, at innovationerne længe er udeblevet.
Nokia 6700 Slide Nokia 6700 Slide test
Nokia 6700 Slide har lidt for lille skærm til at passe i E-serien, men kvalitetsfornemmelsen og de fleste praktiske funktioner er på plads.
Samsung M5650 Samsung M5650 test
Touch-skærm er ikke længere nok for at en mobil skal være moderne, hvilket Samsung måske ikke helt har forstået.

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 39150323
Adresse: Carl Jacobsens Vej 16, 2500 Valby

Mediaproviders andre sider

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevstilmelding

Modtag daglige opdateringer med nyheder fra denne side i din indbox. Indtast din mail adresse forneden.

Vælg hvilken version du vil have nyhedsbrevet i. Dette kan senere ændres nederst i mailen ved at klikke på "skift version"