Apple giver brugerne skylden for eksploderende iPhones

Apple afviser at tage ansvar for de iPhones, der eksploderet mellem hænderne på franske iPhone-brugere. De giver i stedet for brugerne skylden.
Apple har undersøgt nogle af de telefoner, der ifølge presserapporter gik så pludseligt og voldsomt i stykker, at ordet "eksplodere" nødvendigvis måtte tages i anvendelse.

En franskmand meldte i tirsdags, at skærmen på hans telefon var sprunget op på en sådan måde, at han var blevet ramt af glasskår i ansigtet, rapporterer blandt andre BBC.

"Kan ikke være iPhones skyld"
Men den meget pludselige måde, som telefonen opgav ævred på, skyldes ikke nogen fejl i telefonerne, som Apple kan holdes ansvarlig for, siger Apple:
- Der er der ingen bekræftede tilfælde af overophedning af batteriet i iPhone 3GS , fastslår selskabet i en erklæring.

At skærmen på telefonen i nogle tilfælde brast på pludselig og voldsom vis, er der en god forklaring på. Det skyldes i alle de tilfælde, Apple har undersøgt, en "udefrakommende kraft." Med andre ord er det brugernes egen skyld, hvis deres iPhones går op i røg og glasskår.

Apple understreger også, at det er et enkeltcifret antal sager, der undersøges.

Fransk forbrugernævn ind i sagen
En af de berørte brugere, Frank Benoiton fra Acheres-la-Foret, siger imidlertid til nyhedsbureauet AP, at hans kones iPhone hverken var tabt eller havde fået slag, før skærmen pludselig sprak og gik i stykker.

Den kedelige tendens til selvdestruktion i de franske iPhones har fået landets Forbrugernævn DGCCRF til at starte sin egen undersøgelse af sagen.

Ifølge BBC er der tilsvarende rapporter om selvmorderiske iPhones fra Sverige og Holland.

Til dato har Apple solgt 26 millioner iPhones og 200 millioner iPods.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev