Gratis Danmark og Vopium vil sikre gratis telefoni i hele Danmark

Firmaerne Gratis Danmark og Vopium har indledt et nyt samarbejde, der giver i første omgang kan give gratis telefoni på S-togene i København. Målet er gratis telefoni i hele landet.
Firmaet Gratis Danmark tilbyder gratis internet flere steder i landet i bytte for reklamer. Snart er firmaet også på vej til at give rejsende i hovedstadens s-tog gratis trådløst internet. Og til den tid skal firmaet måske tilføje "gratis telefoni" til sit firmanavn.

Spar betydelige beløb
Gratis Danmark har i hvert fald indgået partnerskab med de danske iværksættere i selskabet Vopium. Med Vopium-tjenesten kan man allerede ringe gratis ved at installere et program på mobiltelefoner med Wi-Fi og tale med andre Vopium-brugere i resten af verden.

Ved opkald fra programmet til almindelige numre i udlandet lover Vopium, at der også er betydelige beløb at spare.

Vil ud til hele Danmark
Samarbejdet med Gratis Danmark skal på sigt gøre det fuldstændigt gratis at ringe, hvor Gratis Danmark har netværk.

I praksis skal det fungere ved, at brugerne opsparer penge til Vopium-kontoer. Man optjener penge ved at anvende Gratis Danmarks andre tjenester, som tager udgangspunkt i en portal, hvor brugerne bliver præsenteret for målrettede tilbud og reklamer.

Bestil pizza og få penge
Hvis man for eksempel bestiller pizza eller blomster via Gratis Danmarksportal, så får brugerne indbetalt et mindre beløb på Vopium-kontoen. På den måde skal det gøres gratis at lave opkald til alle, når man sidder i toget på Lolland, i bussen i Midtjylland eller på hoteller, hvor Gratis Danmark er til stede.

Telefoni-forsøget forventes også at være på skinner, når de københavnske s-tog får gratis internet i løbet af efteråret.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den.
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windo...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev