Her er Anti-multimedieskat- mobiltelefonen - spar 3.000 kroner i skat om året

Multimedieskatten, som træder i kraft ved årsskiftet, pålægger erhvervslivet enorme administrative byrder, hvis medarbejderne ikke skal beskattes af deres arbejdsmobil. Anti-multimedieskat-mobilen Race One gør det hele meget lettere.
Race Telecom lancerer nu anti-multimedieskat-mobiltelefonen Race One, som gør det muligt at spærre for al snak, som ikke er arbejdsrelevant - og samtidig leverer al den nødvendige dokumentation for at lovgivningen overholdes.

LÆS ARTIKEL: Skats medarbejdere afleverer mobilen i protest mod multimedieskat

Skal lette administrativ byrde
Med lanceringen af anti-multimedieskat-mobilen skulle det lette den enorme administrative byrde, som multimedieskatten pålægger erhvervslivet. Hvis medarbejderne skal undgå en årlig ekstrabeskatning på 3.000 kroner, skal det kunne dokumenteres, at arbejdsmobilen ikke benyttes til private samtaler. Og den opgave kan løses let Race One, lover Jesper Ravn, direktør for Race Telecom:
- Hvis der ikke findes en effektiv og velfungerende måde at styre, hvordan medarbejderne i erhvervslivet bruger deres mobiltelefoner, så kan multimedieskatten resultere i, at medarbejderne slet ikke vil udstyres med mobiltelefoner - eller at erhvervslivet i virkeligheden pålægges en ekstraskat, fordi de tvinges til at kompensere medarbejderne økonomisk, siger altså Jesper Ravn.

Styr opkald, sms og mms
Telefonen konfigureres fra en særlig hjemmeside, som giver mulighed for at bestemme, hvilke telefonnumre man kan ringe til eller modtage opkald fra - og de samme muligheder gælder SMS og MMS beskeder. Desuden er det muligt at indstille hvornår telefonen tændes og slukkes - og dermed er det muligt at sikre, at virksomhedens medarbejder udelukkende taler med arbejdsrelevante kontakter indenfor arbejdstiden.

Der er ellers tale om en GSM-mobiltelefon i klapformat med to skærme, indbygget kamera på 2 megapixel, MP3-afspiller, Bluetooth og microSD-kortlæser. Der er altså ikke tale om et teknisk vidunder, men man kan da ringe, sms'e og høre musik på den.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev