Julegaver: Mediemobiler til musik og film

Så er det tid til at købe julegaver! Derfor guider og tipper vi til årets bedste julegaver på mobilfronten. Vi lægger ud med mediemobiler til musik og film.
Nokia 5800


Pris: Ca. 2.200 kroner
En medietelefon i normalformat og Nokias tilbagekomst på markedet for touch-telefoner. Særlig mediemenu, der altid er tilgængelig øverst på skærmen.

Sony Ericsson W995


Pris: Ca. 3.000 kroner
Smidig slidetelefon med udmærket kamera. Du får 60 gratis film til at downloade i det første år via Play Now Arena. Det lidt firkantede format er lækkert uden at være klodset.

iPhone 3GS 32 GB


Pris: Ca. 7.500 kroner
Apples multimediemaskine, der satte ny standard for film og musik i mobilen, men også for brugeroplevelsen. Fungerer klart bedst, hvis du anvender en Apple-computer og via Appstore findes et hav af programmer. Desværre meget dyr, hvis du køber den ulåst.

Samsung Omnia HD 16 GB


Pris: Ca. 5.000 kroner
Markedets bedste filmmobil, både når det gælder afspilning og optagelse er Omnia HD i en klasse for sig. Måske lidt stor til at glide ned i bukselommen og ikke den smarteste smartphone, vi har testet.

Sony Ericsson Aino


Pris: Ca. 3.200 kroner
Sony Ericcson tænker lidt nyt med Aino, både funktioner og menuer er skærpede, og pegeskærmen, der bruges i mediefunktionerne, fungerer godt. Også i denne model indgår 60 film i et år.

Nokia 5630


Pris: Ca. 1.700 kroner
En enklere smartphone med god musikafspiller og knapper til at styre den på siden af telefonen. Trods budgetstempel er det en frisk telefon.

LG BL40


Pris: Ca. 4.000 kroner
En mobil med filmlærredformat på skærmen kan lyde sjovt, men denne aflange telefon er god at se på film på. Skærmen er også god til surf og beskeder, hvor den store bredde giver godt overblik.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev