lg optimus one android

Flere detaljer afsløret:

LG fremviser mobiler med Android 2.2

LG har nu fremvist to nye smartphones, der begge bruger det nye Android 2.2. Sammen med fremvisningen får vi nu endelig også specifikationer på de to modeller.

Normalt løfter man sløret for detaljer og specifikationer for nye modeller, når man annoncerer dem. Det valgte LG dog ikke at gøre, da de tilbage i juli måned annoncerede to nye Android-modeller, hvor kun navn og billeder blev offentliggjort.

Nu kender vi dog endelig flere detaljer om de to modeller, der begge gør brug af Googles nyeste styresystem, Android 2.2, da de begge er blevet fremvist på elektronikmessen IFA i Berlin.

Tre og fem megapixel
Den første model hedder Optimus One, og ud fra de nye oplysninger, har den både 3G og WiFi. Kameraet er på tre megapixel, men har desværre ingen fotolampe. Desuden er der også et standard hovedtelefonstik på 3,5 millimeter i modellen.

Den anden model hedder Optimus Chic, og ser ud til at ligge i et lidt højere prisleje end Optimus One. Den har også 3G og WiFi, mens kameraet er på fem megapixel. Desværre har denne model heller ingen fotolampe.

Der er endnu ikke oplyst hverken pris eller lanceringsdato for de to Android-mobiler, men vi gætter på, at de kommer på markedet inden årets udgang.

Kilde: gsmhelpdesk.nl

Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev