nokia n9 symbian

Nokia E7:

Nokia præsenterer det næstbedste i næste uge

Vi kunne i går afsløre, at N9 ikke bliver præsenteret på Nokia World i næste uge. Til gengæld vil Nokia præsentere det næstbedste.

I går kunne vi afsløre, at Nokia på grund af forsinkelser ikke som ventet vil lancere deres MeeGo-flagskib N9 på Nokia World i næste uge. Til gengæld ser det nu ud til, at de vil lancere den formentlig næstbedste ting. Nemlig en ny topmodel i deres business-fokuserede E-serie.

Nokia E7 på vej
Ifølge Reuters vil Nokia lancere modellen E7, der formentlig allerede tidligere er blevet lækket på nettet. Dengang sagde rygterne, at det faktisk var N9, men da styresystemet blev afsløret som Symbian^3, kunne der ikke være tale om den længe ventede topmodel N9 med MeeGo.

Blanding af N8 og N9
På mange andre områder minder E7 dog ifølge de tidligere lækkede informationer om N9, idet den også har en stor touch-skærm og et fuldt qwerty-tastatur, der kan skydes ud fra siden. I designsproget minder den dog mest om det kommende kameraflagskib N8.

Nokias øverste chef, Olli-Pekka Kallasvuo holder sin hovedtale på Nokia World på tirsdag den 14. september klokken 10 dansk tid.

Vi dækker naturligvis Nokia World tæt her på Mobil.

Kilde: Reuters

Del

Seneste kommentarer

Seneste test
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den.
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windo...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev