Rygte: Ingen multi-tasking i Windows Mobile 7

Microsoft forventes at præsentere den næste version af Windows Mobile om en uge, og nye rygter med masser af detaljer om den næste version er nu dukket op på nettet.
Alle mobilinteresserede forventer nok kraftigt, at Microsoft på Mobile World Congress i næste uge vil præsentere den næste version af Windows Mobile. Versionen er indtil nu kendt som Windows Mobile 7, men nye rygter på nettet siger, at den faktisk vil blive kaldt Windows Phone 7. Microsoft kalder allerede Windows Mobile 6.5 for Windows Phone.

Helt nye brugerflade
Der er dog også dukket masser af andre detaljer op. Blandt de positive ting kan nævnes, at brugerfladen skulle minde meget om brugerfladen i Microsofts musikafspiller Zune, og at startskærmen skulle være helt ny. Denne startskærm skulle ikke kunne ændres af producenterne, så HTC kan for eksempel ikke benytte deres TouchFLO-brugerflade mere.

Desuden skulle Windows Phone 7 også være fuldt integreret med både XBox Live, og musik, video og billeder skulle synkroniseres via Zune-softwaren.

Ingen multi-tasking
Desuden forlyder det, at der ikke vil være multi-tasking i den nye Windows-version. Programmer skulle således blive sat på pause i baggrunden, men såkaldte push-notifikationer skulle dog være understøttet.Programmer skulle desuden kun kunne installeres via Microsofts egen programbutik og ikke udenom, som det nemt kan gøres på Windows Mobile i øjeblikket.

Endelige skulle der ikke vil være hverken Flash eller Silverlight i internetbrowseren, der dog skulle være hurtigere end iPhone 3G, men endnu ikke helt lige så hurtig som iPhone 3GS.

Skal man tro de nye informationer, skulle Microsoft fremvise Windows Phone 7 i næste uge, og de første mobiler med styresystemet skulle være klar i september.

Manglen på især multi-tasking lyder dog lidt sært, da det er en af de ting, Windows Mobile stadig har som en fordel frem for iPhone. Oplysningerne er dog heller ikke bekræftede, og må indtil videre betegnes som rygter.

Kilde: MobileTechWorld
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den.
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windo...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev