Så er der gang i Sony Ericssons programbutik

Sony Ericsson gør som Apple og de andre. Nu kan man købe spil og programmer direkte fra en programbutik i telefonens hovedmenu. Tidligere har man kun kunne købe musik, men nu er udbuddet altså blevet lidt større. Vi har prøvet PlayNow Arena.
Sony Ericssons PlayNow tjeneste startede oprindeligt som et sted, hvor man kunne hente ringetoner og baggrundsbilleder til sin mobiltelefon. Nu er det blevet til meget mere end det.

Fremover kan man købe programmer og spil direkte fra telefonen (via PlayNow-ikonet i telefonernes hovedmenu) eller via websitet www.playnow-arena.com.

Begrænset udvalg
Udbuddet af programmer og spil er dog fortsat noget begrænset. Overordnet set har vi kun kunne finde 15 programmer og 22 spil i Sony Ericssons programbutik. Det kan sammenlignes med de tusindvis af programmer, der er tilgængelige i f.eks. Apple App Store eller Android Market.

Når man handler fra Sony Ericssons programbutik via telefonen fungerer det dog udmærket. Det er ikke påkrævet at man registrerer en konto, og køb kan foretages med indholdstakserede sms-beskeder. De fleste programmer koster omkring 40 kroner, men hvis man har en registreret konto og betaler med dankort, vil man kunne få rabat på hvert enkelt køb.

Skal kæmpe for succes
Hvordan er udbuddet så? Både programmer og spil er ret typiske for nutidens mobiltelefoner, og man finder i praksis næppe noget, der er eksklusivt hos PlayNow Arena. Sony Ericsson er nødt til at udvide kataloget gevaldigt, hvis program- og spildelen af PlayNow Arena skal blive succesfuld.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev