windows phone 7

Steve Ballmer: Windows Mobile har kostet os en generation af brugere

Det har kostet Microsoft en hel generation af brugere, fordi Microsoft har klokket i den med Windows Mobile, indrømmer Steve Ballmer.

På den årlige Worldwide Partner Conference, som netop nu finder sted i Washington, USA, indrømmede Steve Ballmer fra Microsoft, at Microsoft har tabt en hel generation af mobilbrugere på gulvet på grund af Windows Mobile. Men han mener så til gengæld også, at der vil ske store ændringer på den front med Windows Phone 7.

 

Microsoft vil lave intensiv markedsføring for Windows Phone 7 og mobilproducenter som HTC, Asus, Dell, Sony Ericsson og Samsung skulle have produkter på vej med det nye system.

 

Et vigtigt punkt for at få succes med Windows Phone 7 bliver udvikling af programmer eller apps, som de også kaldes. Så længe tredjepartsudviklere ikke ved, om det nye styresystem bliver en succes, kan det blive svært at få dem til at udvikle programmer til Windows Phone 7, når de er mere sikre på at ramme bredt til iPhone og Android.

 

Microsoft satser dog meget på at lykkes på den front og Microsoft har i en e-mail fortalt, at de vil stå til rådighed med ”tid og ressourcer” for at få udviklerne til at vælge Windows Phone 7 som platform til kommende apps.
 

Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev