TDC har stadig pligten

TDC skal fortsat være garant for telefoni og internet til alle danskere, men administrationen af nummeroplysningen kan være på vej i hænderne på konkurrenterne hos Eniro.
Når du ringer 118, så har det indtil nu været TDC's personale, der har taget telefonen. Men det bliver det måske ikke i fremtiden.

IT- og Telestyrelsen har nemlig modtaget en interesse-erklæring fra Eniro, der gerne vil byde ind på opgaven. Derfor skal de to firmaer nu indsende regulære tilbud, så der kan findes en endelig leverandør inden næste forår.

Det er udbuddet om den såkaldte forsyningspligt, der er i gang. Indledningsvis har telestyrelsen efterspurgt interesseerklæringer fra andre selskaber end TDC.

TDC har nemlig varetaget pligten siden 1997. For at sikre at andre selskaber har mulighed for at byde ind på opgaven er udbuddet splittet op i fire mindre dele - fire såkaldte pakker.

IT- og Telestyrelsen oplyser i dag, at TDC fortsat skal have forsyningspligten på basale taletelefonitjenester, ISDN-tjenester og handicaptjenester (pakke 1) og faste kredsløb (pakke 2), da der ikke har været andre interesserede.

Pakke 3 dækker over en nummeroplysningstjeneste. Det er denne pakke, som Eniro håber at overtage. Administrerende direktør Henrik Dyring oplyser, at man ikke skal forvente banebrydende nyskabelser, hvis Eniro kommer bag roret.

- Jeg sidder med det billede, at nummeroplysningen fungerer fint i dag. Vi vil selvfølgelig komme med nogle produkttilføjelser. Vi driver jo også nummeroplysninger i Sverige, Norge og Finland og vil drage nytte af vores erfaringer derfra, men det bliver ikke en revolutionerende tjeneste, man ville komme til at se,«siger Henrik Dyring.

Ifølge telestyrelsen har der ikke været nogen interessetilkendegivelser vedrørende pakke 4 (radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester). Styrelsen vil nu selv udpege en aktør, der kan leve op til minimumskravene.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev