TDC: Vores kunder gider ikke eje musikken

Selv om TDCs kunder ikke ejer den musik, som de henter gratis via TDC Play, så downloader de i stor stil alligevel, fortæller TDC, faktisk så meget, at ni singler allerede har udløst guldplade.
TDC fik en del opmærksomhed, da firmaet for to uger siden lovede gratis musik til sine kunder. Men TDC måtte også stå model til en del kritik, da det kom frem, at musikken kun er til låns, så længe man er kunde hos TDC.

Men det har tilsyneladende ikke været en hindring for en stor del af TDCs musikglade kunder.

Interessen for Play, som tjenesten er døbt, har vist sig så stor, at ni singler allerede er blevet downloadet flere end 7.500 gange, hvilket udløser guldplade på det traditionelle musikmarked.
-Guld på blot to uger hører absolut til sjældenhederne, og at det sker for ni forskellige singler fortæller, hvilken betydning Play kan få for danskernes musikforbrug og for musikmarkedet i øvrigt, siger lederen af TDC Musik, Søren Tvilsted.

For eksempel er Madonnas "4 Minutes" hentet næsten 11.000 gange hos TDC, men kun solgt i 9.000 eksemplarer på det almindelige marked.

Det er ellers ikke kun hitlistemusik, der bliver hentet hos TDC. Indtil videre fordeler de hentede filer sig på 53.000 forskellige titler.
-Play har fået en fantastisk modtagelse, som viser, at det for kunderne ikke er afgørende at eje, men at have adgang til musikken, siger Søren Tvilsted.
Del

Seneste kommentarer

Seneste test
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den.
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windo...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev