iphone 4 sms verdensrekord

Blot en uge gammel:

Video: Ny verdensrekord på iPhone 4

I sidste uge kunne vi berette, at der var sat verdensrekord i sms på en Samsung Galaxy S. Nu har en iPhone-bruger slået den.

Mobilkrigen har taget en ny drejning. Normalt står slaget mellem Android-mobilen Samsung Galaxy S og iPhone 4 på hårde specifikationer eller software. Nu står den dig også på noget så anderledes som verdensrekorden i sms-skrivning.

Galaxy S vs. iPhone 4
I sidste uge satte Melissa Thompson fra Storbritannien ny verdensrekord i sms-skrivning ved at skrive følgende sætning, der som regel altid bliver brugt til denne slags rekordforsøg, på blot 25.94 sekunder på en Galaxy S med ordbogen Swype:

The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality they seldom attack a human.

Forbedret med 15 procent
Nu har bloggeren Brian Sweet så publiceret en video, hvor han på en iPhone 4 skriver samme sætning på under 22 sekunder eller cirka 15 procent hurtigere.

Man kan så diskutere, hvor meget relevans rekorden i virkeligheden har, når man kan øve sig på den specifikke sætning, og ordbogen i teorien kunne optimeres til de ord, der indgår i sætningen.

Du kan se videoen af den nye verdensrekord herunder.



Kilde: Redmond Pie

Del

Seneste kommentarer

Seneste test
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den.
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windo...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev