htc legend

HTC Legend lever ikke op til navnet

HTC Legend test

Efterfølgeren til den meget populære HTC Hero hedder Legend til efternavn. Lillebror er en rigtig fin, lille smartphone, men nogen iPhone-killer er den ikke.

FAKTA

Skærm:
3,2 tommer
320 x 480 pixels
Kapacitiv AMOLED touchscreen. Skærmen virker for lille, og især film ser grynede ud.

System:
Android 2.1
Leveres med den nyeste udgave af Android samt HTC Sense.

Kamera:
5 megapixel
Autofokus og blitz
Widescreen
Geotagging

Batteri:
Taletid: 490 minutter (GSM), 440 minutter (3G)
Standbytid: 560 timer (3G), 440 timer (GSM).
Ifølge leverandøren. Vi har ikke haft mulighed for at teste batterilevetiden, men det virker som om, HTC's oplysninger holder vand.

Tilslutninger:
3G
Wi-Fi
Bluetooth
GPS
USB

Vægt: 126 gram med batteri.

Mål: 112 x 56,3 x 11,5 mm.

Hukommelse: 384 MB brugbar indbygget hukommelse, understøtter Micro SD. 

Øvrige funktioner: Facebook, Friend Stream, deling af fotos via Flickr, digitalt kompas, dæmper ringetone når telefon samles op, ringetone på lydløs når telefonen vendes på hovedet.

Pris: Cirka 3.500 kroner uden abonnement.

 

12 hurtige

x Kamera
x Emailprogram
x GPS
x FM-radio
x Musikafspiller
x Hukommelseskortplads
x Smartphone
x 3G
x Edge
o Turbo-3G
x Wi-Fi
x Bluetooth

 

Batteritid/taletid

Producenten oplyser: 440 minutter på 3G-netværket.

Kommentar: Nok en kende overdrevet, men telefonen har faktisk en rigtig lang batterilevetid.

 

Spørgsmål og svar

Kan jeg leve med de små  irritationsmomenter?
Ja, det kan du godt. HTC Legend må stadig anses for at være en af de bedre telefoner på markedet. Du skal bare kende dens begrænsninger, og så lad være med at lade dig rive med af al den hype, der har været omkring telefonen. Man skulle tro, HTC var ved at lure Apple et trick eller to af, hvad angår forhåndsinteresse.

Hvilke lækre detaljer, kan I fremhæve?
Det har absolut ingen betydning for telefonens funktionalitet i øvrigt, men det er en ret fed detalje, at vejrangivelsen på telefonens homescreen er så dynamisk. Indimellem kommer der en vinduesvisker frem og fjerner dråberne fra skærmen, og andre gange hænger der skyer over ikonerne.

Hvordan overfører jeg nemmest filer til telefonen?
Det gør du via et Micro SD-kort, som du slutter til din computer via en kortlæser. Det er vist et spørgsmål om smag og behag, om man synes bedre om dette end om at bruge et system som iTunes. Dog må vi sige, at Android-baglandet bør tænke meget over at gøre brugeroplevelsen nemmere, hvis de skal nå ud til det helt brede massemarked.

 

Alternativer

En Google Nexus One fås til næsten samme pris, hvis du kan finde den det rigtige sted på nettet, og selvom du må undvære HTC Sense, så er det altså noget der kompenseres for, hvad angår rå ydelse, mener vi.

Undertegnede arbejdede engang i tidernes morgen som vikar i en folkeskole.  Da jeg skulle deltage i et forældremøde, lærte jeg, at det mest pædagogiske, hvis man havde noget kritisk eller negativt at sige om forældrenes små  poder, er at sige noget positivt først. Så kan man komme med al kritikken i midten for så at slutte af med noget positivt til sidst. På den møde føler mor og far, at forældremødet har været konstruktivt, selvom man måske har fortalt dem, at lille Bent skal regne med at leve af bistandshjælp resten af sine dage. Han er jo god til sport og er flink ved sine kammerater.

Helt så slemt står det ikke til med den nye HTC Legend. Forventningerne til den lækre Android-telefon har bare været enormt høje, og vi har desværre ikke kun roser til overs for Legend. Så for at få kritikken til at glide lettere ned, vil vi starte med at sige en masse pæne ting. Så kommer der et par små kritikpunkter, og til sidst slutter vi af med ros igen.

Genial integration af sociale tjenester
En de meget stærke sider ved HTC Legend er den måde, hvorpå den taiwanesiske producent har integreret sociale tjenester som Facebook, Twitter og Flickr i telefonens funktionalitet. Når du opsætter din telefon bliver du bedt om at oplyse, om du har en Facebook- eller en Twitter-konto, og hvis du ellers oplyser brugernavn og kodeord, så vil alle dine kontakter fra de sociale tjenester automatisk optræde på lige fod med andre kontakter i din adressebog. Med billede, telefonnummer og hele molevitten. Under hver kontakt kan du så se, hvordan du har kommunikeret med vedkommende uanset, om det har været via sms, email eller Facebook.

Desuden har HTC som noget nyt introduceret en funktion ved navn Friend Stream, som samler alle statusopdateringer fra Facebook og Twitter på ét sted. Friend Stream er en del af HTC's eget brugerinterface, HTC Sense, som ikke så meget er en grafisk brugerflade, som det er et filosofi om, at telefonen skal være så let at bruge som muligt. Friend Stream er en ny Sense-funktion, men til de allerede eksisterende Sense-elementer hører ting som at telefonens ringetone dæmpes eller afbrydes helt, hvis man løfter telefonen eller vender den på hovedet på bordet. En fed detalje, som er HTC's helt eget særkende.

Design inspireret af Apple
Man kan godt se på HTC Legend, at den er lillebror til Hero-modellen, der var et af sidste års helt store successer, men på ét punkt adskiller den nye HTC-telefon sig fra stort set alle andre telefoner på markedet. Ligesom Apples MacBook Pro er dens etui nemlig fræset ud af ét stykke aluminium, hvilket designmæssigt er rart smart. For det første føles telefonen robust og ligger godt i hånden, og for det andet kan den ikke gå fra hinanden i flere stykker, hvis man taber den på gulvet.

Den kapacitive skærm understøtter multitouch, og hvis man ikke er tilfreds med det, så kan man i stedet bruge den optiske sensor, som har afløst Hero-modellens rullehjul. Sensoren er et godt alternativ til at sætte sine fedtede fingre på skærmen i tide og utide, og så er den i øvrigt også rigtig god, når man vil spille spil på sin HTC Legend.

En masse små  skavanker
Det forpligter at vælge et navn som Legend til en telefon, og HTC Legend er desværre langt fra legendarisk. Tværtimod blev vi så irriterede over en række små  mangler og problemer ved telefonen, at det trækker ned i den samlede vurdering af et produkt, som ellers virkede meget lovende og virkelig lækkert, da vi tog det ud af pakken.

Blandt de små skavanker kan vi for eksempel nævne, at telefonen er ekstremt længe om at starte op, når man tænder for den. Ikke blot første gang, men hver gang. Og det gælder både selve telefonen, når man tænder den, samt SIM-kortet, når man har tastet sin PIN-kode. I det hele taget virker det som om, HTC Legend slår et større brød op, end telefonen ender med at kunne bage. Det starter ved selve opsætningen af telefonen. Her finder man indtil flere stavefejl i den danske software-version. Ikke i sig selv en katastrofe, men det virker sjusket, når man bliver bedt om at tilføje sine ”kontatker”. Vi oplevede også problemer med email-visningen, der tit ikke var i stand til at vise html-emails som andet end tekst.

Mere problematisk er dog skærmen, til trods for at der er tale om en AMOLED-skærm. Vi forsøgte os med at afspille flere forskellige videoer af forskellig størrelse og format, men lige meget hjalp det. Billedet var for uskarpt og grynet, og det var for eksempel en kamp at stirre sig igennem et 40 minutters langt afsnit af ”Heroes” på telefonen, hvor det på en iPhone er en sand fornøjelse. Den 3,2” store skærm er simpelthen for lille. Desuden understøtter den hverken avi- eller mpeg-filer, så man må konvertere til mpeg4 eller 3gpp for at få den til at vise noget som helst.

I samme åndedrag skal vi nævne kameraet. HTC har aldrig været kendt for at producere telefoner med rigtig gode kameraer, men vi havde håbet på mere, nu hvor Legend er blevet udstyret med et af slagsen på 5 megapixel. Men ak nej, billederne bliver slørede, med mindre du fotograferer en person i dagslys, og hvis altså personen står musestille.

Sløv i optrækket
Fans af Android-telefoner kan godt lide at fortælle alle de mange iPhone-fanboys derude, at Android er meget federe, fordi systemet understøtter multitasking for tredjeparts programmer. Det er også korrekt, og HTC Legend kan derfor også  multitaske. Så meget desto mere ærgerligt, at telefonen kun er blevet udstyret med en processor med 600 Mhz. I modsætning til eksempelvis Google Nexus One eller Sony Ericsson X10, der begge har en 1 Ghz SnapDragon-processor under hjelmen.

Vi kunne have været ligeglade, hvis ikke det var fordi, man kan mærke det på ydelsen. Der skulle ikke andet til, end at vi spillede et simpelt, lille spil, vi havde hentet fra Android Market, samtidig med, at Friend Stream kom med et par Facebook-opdateringer, så lackede spillet i flere sekunder. Så går gassen altså af ballonen, og vi vil hermed gerne opfordre HTC til at putte bedre hardware i Legends efterfølger.

Alt i alt en fed telefon
Det er synd og skam, at det samlede indtryk af HTC Legend skæmmes af en masse irritationsmomenter, for i det store og hele, er der tale om en rigtig lækker smartphone. Det nye Android 2.1 kombineret med HTC Sense giver en på mange måder tilfredsstillende brugeroplevelse, og så synes vi også, Legend klarer sig rigtig godt, hvad batterilevetiden angår. Nu har vi prøvet at sige det pædagogisk. HTC Legend levner plads til forbedringer, men må stadig anses for at være en af årets mere interessante nyheder.

 

For

  • Integration af sociale tjenester
  • Designet

 

Imod

  • Er lang tid om at starte op
  • Svag processor

 

Karakter
Telefoni og data: 8
Multimedie: 5
System og programmer: 7
Brugeroplevelse: 6
Materiale og kvalitet: 8
Total: 68 %

Del

Test-sektionen

t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live. 27/01, 11:24
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den. 27/01, 10:00
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windows-satsning når markedet. 26/01, 09:50
Libratone Libratone Live & Lounge test
Højtalerne Live og Lounge er nyeste skud på stammen fra det danske firma Libratone. Begge bygger på Apples AirPlay-teknologi, og både lydkvaliteten og designet er i top. Det er prisen desværre også. 24/01, 14:56
teaser BlackBerry Bold Touch 9900 test - alternativet til business-folket
BlackBerry satser mere i Norden med nye mobiler og tablets. Vi tester, om Bold Touch har det, der skal til for at hale ind på Android, iPhone og Symbian. 24/01, 10:00
1 Sony Ericsson Xperia Pro test
Gennem årene har Sony Ericsson præsenteret en række forskellige varianter af tastaturmobiler. Xperia Pro er den mest ambitiøse til dato. 23/01, 13:32
2 Samsung Galaxy Tab 8.9 test
Samsung Galaxy Tab 8.9 har et perfekt format, men Android Honeycomb er faktisk ikke særlig sjovt. 23/01, 10:00
10 Samsung Galaxy Nexus test
Tredjegenerations Nexus-mobil har god hardware, men Android 4.0 er ikke kun en forandring til det bedre. 23/01, 09:00
rhyme HTC Rhyme test - Android til de danske damer (og mænd)
HTC Rhyme er blevet kaldt HTCs nye ’dame-mobil’, men designet er ikke så feminint, at den ikke også ville passe i en mands lomme. 19/01, 11:00
1 Acer Aspire S3 - test af ultra bærbar computer
Med MacBook Air satte Apple nye standarder for ultra bærbare computere. Acer er nu klar til at tage kampen op med et betydeligt billigere alternativ. 18/01, 09:15
Omnia W Samsung Omnia W test - Windows Phone til masserne
Samsung Omnia W viser, hvor højt bundniveau Windows Phone har til prisen. 17/01, 11:09
1 LG Optimus 7 med Windows phone test
Den har været på markedet i over et år, men Optimus 7 er bestemt stadig et kig værd efter opdateringen til Windows Phone Mango dansk. 17/01, 08:44
1 Sonim XP 5300 Force 3G test af ekstrem hårdfør mobil
Der kommer ganske vist flere og flere smarte, hårdføre telefoner, men vil man have en, der virkelig kan klare nogle tæsk, er det Sonim, man skal vælge. 13/01, 10:37
motocast start mobil Motorola Razr test - se det er en smart smartphone!
Motorola Razr er intet mindre end en sensationel god smartphone med hårdfør ydre og masser af smarte nyskabelser i det indre. Det var hyggeligt, Galaxy S II, men nu udskifter jeg dig med en yngre og bedre model. 19/12, 07:30
teaser Kæmpe test - HTC Sensation XL med himmelsk lyd
HTC Sensation XL er en mobil, der størrelsesmæssigt får en til at hæve øjenbrynene, men det er lyden, man som musikelsker sætter pris på. 25/11, 11:07
desing Nokia Lumia 800 test - sådan sætter man iPhone 4S og Android på plads
Med Lumia 800 sætter Nokia iPhone og Android på plads og viser, hvordan den samlede smartphone-pakke skal skrues sammen. 17/11, 10:39
iphone 4S Kæmpetest: Apple iPhone 4S
Udvendigt er iPhone 4S næsten identisk med forgængeren iPhone 4, og på indersiden er den heller ikke særlig meget anderledes. Alligevel byder iPhone 4S på gode overraskelser, og skuffelsen afløses hurtigt af gode overraskelser. 28/10, 21:16
Xperia Arc S Sony Ericsson Arc S test
Sony Ericsson Xperia Arc S er en beskeden opdatering af forgængeren Arc. Og det er der ikke noget galt med, det øger levetiden på en i øvrigt udmærket telefon. 25/10, 14:15
design Nokia N9 test - med kniven for struben
Med kniven for struben viser gamle Nokia, at de stadig kan sætte standarden for smartphones. Nokia N9 er ganske enkelt en god smartphone, men den skæmmes af et kæmpe stort minus. 11/10, 09:56
ray Sony Ericsson Xperia Ray test - alle elsker Ray
Med et lille format og høj ydeevne indtager Sony Ericsson Xperia Ray sin helt egen niche - og alle elsker den fra første touch. 23/09, 10:10
evo 3d HTC Evo 3D test
HTC er den seneste producent, der er klar med en mobil udstyret med 3D, men det er ikke det eneste, den nye telefon disker op med. 13/09, 10:15
Galaxy Tab 10.1 Samsung Galaxy Tab 10.1 test
Samsung har kæmpet hårdt for at lave en tablet, der er tyndere og lettere end iPad 2. Måske lidt for hårdt? 12/09, 10:00

Seneste kommentarer

Seneste test
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live.
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den.
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windo...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev