samsung galaxy s

Lækreste Android mobil til dato:

Samsung Galaxy S test

Samsung har med Galaxy S skabt intet mindre end et af årets helt store mobilsensationer. Skærm uden sidestykke, Bluetooth 3.0, godt design og frem for alt en processor, der kan få de fleste andre modeller til at stå stille gør denne model til en gigant succes.

FAKTA:
Type: GSM, EDGE, 3G, HSDPA
Vægt: 118 g
Mål: 122,5x64,2x9,9 millimeter
Taletid: 13 timer GSM/6,5 timer 3G
Standbytid: 750 timer
Hukommelse: 8 GB intern, hukommelseskort micro SD op til 32GB
Internet og datafunktioner: Ja
Maksimal datahastighed: 100 Mbit/s (Wi-Fi), 7,2 Mbit/s (3G)
Tilslutning til PC/Mac: Ja
Bluetooth: Ja
Ringetoner: Mp3
Telefonbog: Ja
Skærm:  4 tommer,  480x800 pixel,  16 millioner farver
Spil: Ja
Kamera: 5MP med autofokus. Video i HD 
Øvrige funktioner: Kalender, Wi-Fi hot spot, Android åben platform, masser af apps, Samsung App, vækkeur, lommeregner mm.
Tilbehør: Lader, in ear headet medfølger.
Producentens hjemmeside: www.samsung.dk
Pris: Ca. 4.800 kr.

 

12 hurtige:
X Kamera
X E-mailprogram
 X Html
X FM-radio
X Musikafspiller
X Hukommelseskortplads
X Smartphone
X 3G
X Edge
X Turbo-3g
X Wi-Fi
X Bluetooth

 

Batteritid/taletid:
Producenten oplyser: 6,5 timer
Kommentar: Vi kom op på omkring 7 timers taletid. Det står meget godt mål med de 6,5 timer som producenten oplyser. Godkendt.

 

Spørgsmål og svar:

Passer det, at man kan benytte Samsung Galaxy S som trådløst hotspot?
Ja det er rigtigt nok. Du kan anvende telefonens tethering – som betyder at telefonen kan sende det trådløse signal videre.

Hvad med widgets på  skrivebordet, kan du det med Galaxy S?
Jeps, du kan placere widgets direkte på skrivebordet og starte dem derfra.

Hvilket headset følger med?
Alt tyder på, at Samsung har valgt at putte et in ear headset med i kassen. Og det er ikke så  dårigt.

 

Alternativer:

  • HTC Desire
  • Sony Ericsson X10

Normalt skal der meget til at få  mig op af stolen og op på den store klinge. Men med Samsungs nye Galaxy S har jeg fundet alle superlativerne frem. Vi står ganske enkelt med, hvad jeg mener er årets bedste mobiltelefon. Og her på Mobil har vi naturligvis fået det første færdige eksemplar sendt direkte fra Samsungs fabrik i Korea.

 

Men hvad er det så, der gør Galaxy S så spændende og epokegørende? For det første står S’et efter Galaxy for speed. Og det er ikke uden grund. Den egenudviklede processor fra Samsung yder 1GHz – og det går hurtigt. Specielt når de programmer, som man starter er krævende. Et godt eksempel er det bilspil, der er preinstalleret i telefonen. Det spil findes også, så det passer til HTC’s Legend og Desire. På Samsung Galaxy S kører det helt uden nogen form for problemer. Ikke én eneste gang tøver telefonen, når man træder på speederen og suser rundt i banerne.

 

Men lad os lige kigge på billeder og video. På papiret overgår Samsung Galaxy S stort set alle andre smartphones på markedet i dag i ting som skærm, processor, grafikkraft og tykkelse.  Alt det vender vi tilbage til om et øjeblik. Lad os først kigge på billeder og video taget med telefonen. Måske har vi her telefonens ene svaghed, nemlig kameraet, der er på forholdsvis gennemsnitlige fem megapixel, og desuden hverken har blitz eller fotolampe eller en dedikeret kameraknap. Videooptgelse i HD-opløsningen 1280 x 720 pixel med 30 billeder i sekundet er dog på papiret helt i top for en moderne smartphone.

 

Nemt og hurtigt
Kameraet er hurtigt til at starte op, og fokuseringen foregår også hurtigt. Man kan oven i købet nemt ændre stedet, der fokuseres med et enkelt tryk på skærmen dér, hvor man gerne vil have sit billede fokuseret. Billeder tages ved at trykke på en knap nederst på touch-skærmen (eller yderst til højre, hvis man holder telefonen vandret), og her savner vi altså lidt en dedikeret kameraknap på siden, for det gør det unægteligt noget nemmere at tage billeder. Det er for eksempel uhyrligt besværligt at tage billeder med mobilen vandret med en enkelt hånd, når man både skal holde mobilen og trykke på udløserknappen på skærmen. Desuden ville en dedikeret kameraknap på siden også have gjort det nemmere at starte kameraet. Det fungerer helt på samme måde som på en iPhone – og det er altså ikke let.  Så giv os en dedikeret tast fremover.

 

Indstillinger er der nok af, og de er lette at komme til. Der er naturligvis både ansigts- og smilegenkendelse, anti-ryst, 12 forskellige scenetilstande, justerbar ISO-lysfølsomhed, selvudløser op til 10 sekunder, fem forskellige hvidbalancer (ud over automatisk) og mulighed for geotagging af billederne via den indbyggede GPS.

 

Billeder på det jævne
Selve billederne bliver meget gennemsnitlige for at 5-megapixelkamera. Udenfor i sollys er billederne ganske fine, men falder det tilgængelige lys, begynder billederne at blive en del ringere. Med indstillingerne på auto blev billederne jeg tog indendørs i lav belysning stort set alle sammen slørede. Her kunne Galaxy S godt i det mindste have haft en fotolampe for at hjælpe bare en smule med at lyse op.

 

Videooptagelse i top
Til optagelse af video bruges samme applikation som til at tage billeder med, men der er dog noget færre indstillinger tilgængelige. Der er stadig selvudløser og indstillelig hvidbalance, men sjovt nok ser geotagging ikke ud til at være tilgængelig, når man optager video.

 

Videoerne bliver dog ganske glimrende. Detaljerne er gode, og jeg oplevede ingen hakken i optagelserne. I modsætning til billedtagningen lægger Galaxy S sig altså helt i front, når det kommer til videooptagelse i en moderne smartphone.

 

Når nu Samsung Galaxy S er så  smart en telefon, så må både internettet jo virke perfekt på mobilen. Og Samsung Galaxy S understøtter alle de gængse former for at opnå forbindelse til internettet. Der er naturligvis quad-band 2G med understøttelse af EDGE, turbo-3G med hastigheder på op til 7,2 megabit i sekundet ned og 5,76 megabit i sekundet op, samt naturligvis WiFi med understøttelse af både b-, g- og n-standarden og desuden også DLNA.

 

Nem internetdeling
Man kan dele internetforbindelsen via USB-kablet, og det virker ganske fint og lige til. I menuen Indstillinger skal man lige nogle lidt kringlede veje ind til USB-indstillingerne, men her kan man sætte USB-forbindelsen til at dele internettet, og det virker helt som det skal. Samtidig understøtter telefonen”teathering” som betyder at man kan dele telefonens internet forbindelse via wifi. Det er intet mindre end genialt!

 

Glimrende internetbrowser
Men egentlig har man sjældent brug for at dele internetforbindelsen på Galaxy S med en computer. Internetbrowseren i modellen virker nemlig virkelig godt. Der er tale om den sædvanlige internetbrowser i Android, og den gør jobbet rigtig godt. Siderne bliver hentet og vist hurtigt, og man kan zoome ind både ved hjælp af to hurtige tryk på skærmen eller ved hjælp af den berømte pinch-to-zoom-teknik. Og begge ting fungerer ganske flydende og hurtigt.

 

Man kan naturligvis have flere sider åbne i forskellige vinduer, og det er relativt nemt at hoppe imellem dem.

 

Tilpasning af tekst til sidebredden kræver et dobbeltklik på skærmen, hvis man har zoomet ind ved hjælp af pinch-to-zoom, og på enkelte sider virker dette ikke. Det er dog ikke noget der som helhed går ud over den glimrende oplevelse det er at surfe på nettet med Galaxy S.

 

Styresystemet i Samsung Galaxy S er som bekendt Android 2.1, der i sig selv har en ganske fin brugerflade. Samsung har dog ændret den en del steder ved at lægge sin egen TouchWiz 3.0-brugerflade ind over. Mange især mere avancerede brugere har været lidt bekymrede for, hvordan dette nu kom til at spænde af, men faktisk har Samsung gjort et ganske godt job.

 

Har fået et ekstra pift
Startskærmen minder basalt om den klassiske Android-startskærm, men på flere punkter skiller den sig dog ud. Nederst er der nemlig blevet plads til fire genveje, der forbliver i bunden af skærmen, ligegyldigt hvilken af de op til syv startskærme man befinder sig på. I stedet for at trække menuen op, som man kender fra mange Android-mobiler, så bringer den yderste højre genvej en ind i menuen med programmer, hvor man stadig har de fire faste genveje i bunden af skærmen.

 

Ikonerne i programmenuen er ændret noget, så de alle er i samme stil med dem vi har set før på Samsung-mobiler med TouchWiz. De kan måske virke lidt tegneserieagtige, men personligt finder jeg dem ikke så slemme, at det generer mig.

 

Topbaren kan som på andre Android-mobil trækkes ned, men Samsung har tilføjet lidt ekstra funktioner heroppe. Når man trækker topbaren ned, er der nemlig genveje til at slå WiFi, Bluetooth, lyd og vibrator til eller fra. Ganske handy og rigtigt smart.

 

Egne widgets
Samsung har også tilføjet otte af deres egne widgets, som man kan tilføje på startskærmen. Det ser ud til at være de samme widgets, som vi har set på Bada-mobilen Wave, hvor de vigtigste nok er Daily Briefing og Buddies now. Med førstenævnte kan man se vejret fra AccuWeather, aktiekurser fra Yahoo! Finance og nyheder fra amerikanske Associated Press (hvilket måske ikke er så interessant for de fleste danskere), mens man med sidstnævnte kan se billeder og statusopdateringer fra ens venner.

 

Også ligesom på Wave har Samsung intergreret sociale netværk i modellen med Social Hub. Denne gang er det dog lidt mere gemt af vejen inde under Indstillinger, men det giver stadig en mulighed for at synkronisere ens mobil med Facebook, Twitter og MySpace. Gør man det, kan man under hver kontakt i kontaktbogen se statusopdateringer og billedgallerier fra for eksempel Facebook.

 

Et par smarte finesser
Endelig er der to smarte funktioner, som Samsung har tilføjet, der kan gøre dagligdags brug lidt nemmere. Både i kontakter og beskeder kan man nemlig ved at trække fingeren enten til højre eller til venstre over en kontakt eller en meddelelse henholdvis ringe eller oprette en besked til personen. Hurtigt og enkelt.

 

Den anden lille finesse er i opkaldsskærmen, hvor Samsung har tilføjet Smart Dial, det vil sige at telefonen selv søger efter både numre og kontakter, mens man taster. Den søger dog kun i navnet forfra, det vil sige at Jens Hansen kun bliver fundet, hvis man starter med at trykke på 5 (for J), 3 (for E) og så videre - medmindre man har valgt at have efternavnene stående først, for så er det naturligvis omvendt.

 

Konklusion
Der er ingen tvivl om, at vi her står med hvad, der formentlig er årets smartphone. Telefonen er det mest gennemførte, jeg har testet til dato. Eneste anke er, at telefonen ser en kende billig ud. Det skyldes ikke mindst bagsiden, der godt kunne have fået med designkosten. Men telefonen er lige så hurtig, som man kunne ønske sig af en smartphone – og skærmen, den er bare for lækker.  Så et rent 12-tal til Samsung for Galaxy S.

 

For:

  • Fremragende skærm
  • Performance helt i top
  • Masser af funktioner

 

Imod:

  • Materialevalget på i sær bagsiden
  • Manglende fotolampe/flash
  • ”Kun” 5 megapixelkamera

 

Karakter:
Telefoni & data: 9/10
Multimedie: 9/10
System & programmer: 10/10
Brugeroplevelse: 9/10
Materiale & kvalitet: 8/10
Total: 90 %

Del

Test-sektionen

4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen. 27/04, 13:01
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her. 20/04, 08:21
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hedengangne Sony Ericsson - men det virker mere gennemarbejdet og mere klart, det Sony vil. Læs test af Sony Xperia S her - med pris. 30/03, 09:40
honor Huawei Honor test - bøllebankende billig og blændende Android
De unge og prisvenlige kinesere driller nu de gamle og dyrere kolleger med glimrende Android-alternativ. 15/03, 11:24
prada phone Prada Phone by LG 3.0 test - med modeeksperts dom
LG har tidligere med blandet held sendt telefoner lavet sammen med Prada ud på markedet. Nyeste bud på en designmobil er dog den klart mest vellykkede – takket være Android. Vi har testet den og også ladet modeekspert Nicolai Klingenberg fælle dom over samarbejdet. 06/03, 10:33
t Sony Ericsson Live with Walkman test
En ekstra knap og Walkman-logo skal lokke musikelskerne til Sony Ericsson Live. 27/01, 11:24
5 Sony Tablet S test
Tablet S er anderledes, både når man tager den i hånden, og når man tænder den. 27/01, 10:00
1 Nokia 500 test - billig, farverig og hurtig
Billig, hurtig og farverig. Det er kodeordene for Nokia 500, en smart mobil med Symbian-versionen Anna, der listes ud, lige inden selskabets nye Windows-satsning når markedet. 26/01, 09:50
Libratone Libratone Live & Lounge test
Højtalerne Live og Lounge er nyeste skud på stammen fra det danske firma Libratone. Begge bygger på Apples AirPlay-teknologi, og både lydkvaliteten og designet er i top. Det er prisen desværre også. 24/01, 14:56
teaser BlackBerry Bold Touch 9900 test - alternativet til business-folket
BlackBerry satser mere i Norden med nye mobiler og tablets. Vi tester, om Bold Touch har det, der skal til for at hale ind på Android, iPhone og Symbian. 24/01, 10:00
1 Sony Ericsson Xperia Pro test
Gennem årene har Sony Ericsson præsenteret en række forskellige varianter af tastaturmobiler. Xperia Pro er den mest ambitiøse til dato. 23/01, 13:32
2 Samsung Galaxy Tab 8.9 test
Samsung Galaxy Tab 8.9 har et perfekt format, men Android Honeycomb er faktisk ikke særlig sjovt. 23/01, 10:00
10 Samsung Galaxy Nexus test
Tredjegenerations Nexus-mobil har god hardware, men Android 4.0 er ikke kun en forandring til det bedre. 23/01, 09:00
rhyme HTC Rhyme test - Android til de danske damer (og mænd)
HTC Rhyme er blevet kaldt HTCs nye ’dame-mobil’, men designet er ikke så feminint, at den ikke også ville passe i en mands lomme. 19/01, 11:00
1 Acer Aspire S3 - test af ultra bærbar computer
Med MacBook Air satte Apple nye standarder for ultra bærbare computere. Acer er nu klar til at tage kampen op med et betydeligt billigere alternativ. 18/01, 09:15
Omnia W Samsung Omnia W test - Windows Phone til masserne
Samsung Omnia W viser, hvor højt bundniveau Windows Phone har til prisen. 17/01, 11:09
1 LG Optimus 7 med Windows phone test
Den har været på markedet i over et år, men Optimus 7 er bestemt stadig et kig værd efter opdateringen til Windows Phone Mango dansk. 17/01, 08:44
1 Sonim XP 5300 Force 3G test af ekstrem hårdfør mobil
Der kommer ganske vist flere og flere smarte, hårdføre telefoner, men vil man have en, der virkelig kan klare nogle tæsk, er det Sonim, man skal vælge. 13/01, 10:37
motocast start mobil Motorola Razr test - se det er en smart smartphone!
Motorola Razr er intet mindre end en sensationel god smartphone med hårdfør ydre og masser af smarte nyskabelser i det indre. Det var hyggeligt, Galaxy S II, men nu udskifter jeg dig med en yngre og bedre model. 19/12, 07:30
teaser Kæmpe test - HTC Sensation XL med himmelsk lyd
HTC Sensation XL er en mobil, der størrelsesmæssigt får en til at hæve øjenbrynene, men det er lyden, man som musikelsker sætter pris på. 25/11, 11:07
desing Nokia Lumia 800 test - sådan sætter man iPhone 4S og Android på plads
Med Lumia 800 sætter Nokia iPhone og Android på plads og viser, hvordan den samlede smartphone-pakke skal skrues sammen. 17/11, 10:39
iphone 4S Kæmpetest: Apple iPhone 4S
Udvendigt er iPhone 4S næsten identisk med forgængeren iPhone 4, og på indersiden er den heller ikke særlig meget anderledes. Alligevel byder iPhone 4S på gode overraskelser, og skuffelsen afløses hurtigt af gode overraskelser. 28/10, 21:16

Seneste kommentarer

Seneste test
4x hd LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
LG Optimus 4X HD test: Flere ting gør LG Optimus 4X HD et bekendtskab værd, blandt andet skærmen, hastigheden og prisen.
one x HTC One X test - vil meget og kan meget
HTC kombinerer designdetaljer med ydeevne, men frem for alt tilbyder HTC One X mange brugbare tjenester. Læs HTC One X test her.
xperia s Sony Xperia S test - smartere Android
Sony skal nu bevise, at de kan stå på egne ben uden Ericsson. Første forsøg sker med Sony Xperia S, som minder meget om noget vi kender fra det nu hed...

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev